United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nils slog en Haand i Bordet: Fordi jeg ikke vil ha' det Bonderak til at rende her og spille Herrer paa vore Ejendomme! Ak, ak, lille Onkel, lo Palle den Vej skal dog alle vore Gaarde engang! ... Og det burde Du jo for Resten være stolt af, tilføjede han drillende Du som er Bondeven! Gud Fanden om jeg er!
Qvam tav lidt: -Og det vilde jo være lige drøjt nok, sagde han, om man ikke en Gang havde Lov til at vælge Vaabenet. -Men er det ikke sandt? sagde Ida. -Ja, det er Spørgsmaalet, sagde Qvam. Og lidt efter tilføjede han, idet han forandrede Stilling: -Det var jo ogsaa rart nok, om man vidste, hvilken Rubrik man var kommen til Verden for at hjælpe at udfylde.
"Hvor han gik hen? Hvor han gik hen?" Grevinden saa paa ham og blev slaaet af hele det fortabte over ham. Hun gik nogle Skridt frem, og pludselig mærkede William hendes Arme om sin Hals. "Hvorfor kan De ikke sige mig, hvad der er sket," sagde hun mildt, hendes Arm laa let om hans Skulder. Og da han ikke svarede, tilføjede hun: "Det er jo dog derfor, De er kommet "
-Ja, sagde Sundt og vendte sig atter for at sé paa ham. Hvordan? -I skulde lære den vanskelige Kunst at være smaa, sagde han; og meget alvorligt, mens han betragtede Skovriderens Portræt tilføjede han sagtere: Og i Stilhed ære dem, der døde for vor sidste Vildfarelse. Der var stille i Stuen en Tid, til Sundt i en anden Tone sagde: -Og hvad vil nu De, Berg? -Hm vel skrive videre, sagde Berg.
"Desuden vil vi være her tilbage senest om to Dage, enten vi saa finder Mennesker, der kan give os Besked, eller ej," sluttede Dick; "og Tom og jeg kan udrette meget paa to Dage." "Ja, ja da," gav Fru Weldon resigneret sin Tilslutning, "saa gør, som du synes, Dick." "Hvad siger du til den Ting, Fætter Benedict?" tilføjede hun vendt imod Naturforskeren.
Hun skadede ellers ikke noget, saadan yderlig at se; meget forknyt var hun jo. Mikkel . . . ham vilde hun ikke høre nævnt. Rejst væk var han jo. Jens Sivertsen saa op igen, og Sandheden stod at læse paa hans forgræmmede Mund. Det var jo ham, der havde gjort det, tilføjede han meget febrilsk skønt bestemt.
Mener Doktoren, at det er farligt? Det gør han vel ... Og idet hun kastede et Blik op mod Tyrk, der igen tronede paa Bukken, tilføjede Madammen Det var da rart, at Vinden har dovet sig lidt ... for Hundens Skyld. Hofjægermester Palle Uldahl var en Brodersønnesøn af Etatsraadens Fader. Familien havde i to Generationer tjent sig en betydelig Formue som Plantageriejere paa St. Croix i den gode Tid.
-Det er Sæsonen, sagde Ellingsen; han beredte sig til at gaa, da der lød en Latter derovre fra, og Ida sagde: Hvor de er glade. Ellingsen holdt sit Hoved paa skraa og smilte: Ja, det er de unge Mennesker, de er jo lige begyndt at komme her. Han gik hen til Døren og tilføjede, før han gled ud: -Saa venter vi en lille Stund. Ida blev siddende.
Professoren fik igen Vand i Øjnene, men William forsikrede, han vidste, hvad det var. "Og saa er De tilmed af saadan god Familie." Professoren sukkede, lagde sig noget tilbage i Stolen og sagde noget umotiveret, maaske som Led af en stille Tankegang: "Aa, ja, det var den Gang." Saa sukkede han igen og tilføjede i en lysere Tone: "Unge Ven, jeg kendte Deres Bedstefader, det var en udmærket Mand."
"Men, Gud være lovet," tilføjede han medens et Smil pludselig opklarede hans alvorlige unge Ansigt, "nu ved vi da i al Fald en Gang sikkert, hvor vi er, og hvad Kurs vi skal holde, for at naa hjem. Naar denne Orkan blot vil stille af, saa skal vi nok, trods al Modgang, naa i Havn. Vi maa blot holde ud lidt endnu." Land! Land!