United States or Guatemala ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det havde naturligvis været Weldons Mening, at hans Familie skulde følge med ham hjem til San Francisco; men lille Jack var bleven saa alvorlig syg, at hans Fader hvis Forretning nu krævede hans hurtige Tilbagerejse blev nødt til at lade ham tilbage i Auckland sammen med Moderen og Fætter Benedict. Der var nu forløbet tre Maaneder siden Hr.
Weldons Afrejse, Jack var Rekonvalescent, og Fru Weldon, der var ked af sin lange Adskillelse fra Manden, længtes efter at komme hjem saa snart som muligt. Hun tænkte netop paa at tiltræde den lange Tilbagerejse, med dens mange Ophold og Omskiftninger i Tog og Dampskibe, da hun hørte, at hendes Mands Fartøj, "Pilgrim", var gaaet for Anker i Havnen.