United States or Indonesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
... Til ud paa sidste Nat havde de hort de Saaredes Jammer, der slaebtes forbi til Horup Hav nu horte man hver Stonnen saa langt gennem Stilheden. Og saa var alt blevet tyst. Dagen kom. Det var, som var Pladsen dod. Smedjen stod tom, og Smeden kom ikke til sin Gerning. Ingen aabnede Kroens lukkede Dor. Madam Bolling og Tine sad, pakkede i Sjaler, Time paa Time, kun stirrende og stumme.
Vi vare i den romantiske Münsterthal, hvor det ene Vandfald efter det andet brusede ned ad Klipperne ved Siden af Veien og glimrede i Maaneskinnet. I Graaveir og Taage seilede vi fra Lausanne til Genève; vi kunde kun se de nærmeste Kyster; Alperne gjemte sig i et uigjennemtrængeligt Mørke; først den næste Aften viste de sig for os i al deres straalende Herlighed med Mt. Blanc thronende i Midten.
Den aarlige Udstilling af de nulevende Kunstneres Billeder interesserede mig heller ikke synderlig. Jeg skrev en Anmeldelse af den til "Fædrelandet"; det var mit første famlende Forsøg i Kunstkritik. Conferentsraad Thomsen havde givet mig Anbefalinger til et Par Kunstnere og Kunstvenner i Stockholm.
Hvad kunde der ske, hvad maatte de indespærrede Folk forestille sig! De sad nu forstummet inden Døre, ved hver Rude glanede et uforstaaende Ansigt, til hver Sprække laa et spejdende Øje.
Corpus Juris havde taget Plads i den store Lænestol og sad og læste, dog heldigvis var det ikke Dagbladet, han læste, thi da havde jeg aldrig vovet at tale til ham om slige Bagateller, men det var en gammel Roman, han havde fundet. »Hør Frederik«, sagde jeg, idet jeg satte mig ned ved Siden af ham, »sig mig engang, hvem synes Du bedst om, Emmy eller Andrea Margrethe?«
Havde jeg dog blot haft endnu et Par Aars Uddannelse, tænkte Dick, nu da han var blevet proklameret til "Kaptajn". Selv om han nu, med Bistand af Negrene, vilde kunne passe Sejlene, følte han dog kun alt for godt, at han lidet eller intet kendte til Skibsføringens videnskabelige Side.
Aa hold Kæft! snærrede han saa henvendt til Hundene ude i Gaarden. Derpaa fik han sig møjsommelig stavlet paa Benene og listede af Sted samme Vej som Pigen. Ude i Forstuen foran «Salen» stødte han paa Niels Tjener, der kom fra Køkkenet med en Terrin fuld af Punch mellem Haandfladerne og Kopper dinglende ved deres Hanke paa alle sine ti udspilede Fingre.
»Ja, jeg ved det, jeg ved det « jamrede han. »Men hvorfor ... hvad har jeg gjort Dem, Menneske, siden De udvælger mig til Offer?« »Jeg har desværre ikke haft nogen Anelse om, til hvem mine Prædikener sendtes fra Cook & Sable,« svarede Kapellanen. »Dem, Pastor Dundas, havde jeg mindst af alle tiltroet det.
Hen imod Klokken tolv kom han hjem ... Han havde talt barsk til et Par Kontorister, som sad og snakkede over Pultene, og saa var han gaaet ind i sit Kontor. Lidt efter gik Karlsen derind.... -Jeg maatte tale om en Vexel en stor Vexel, som skulde betales paa det Hus, som som vi i den sidste Tid havde saa mange Forretninger med....
Jeg var nødt til at indbyde dem, og de kommer i Almindelighed én Gang, medens de er her de fire Pigebørn og Tante Katherine og det er med den største Vanskelighed, at jeg kan samle fire unge Herrer sammen til dem, hvis de blot faar en Anelse om, hvem det er, de skal træffe.
Dagens Ord