United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !


Naa, Herren vil have et Værelse her, sagde hun ja, saa er det saamænd paa Tide, for der er kun et tilbage, naar det skal være enkelt .... Naa, se til, du kan faa fat i Gulvskruppen, tossede Tøs! er det maaske dig, der skal vise Herren om? .... Det er oppe paa anden Sal, vær saa god. Vi traadte ind i et temmelig rummeligt Værelse.

Der kan du se, Frøken Jansen, sagde Karen hoverende saa kan vi da ogsaa! Stien skraanede nu ned mod Engene. Og lidt efter stod de unge Piger nede paa Grønsværet i den bagende Sol. Baade Frøken Mascani og Kaninen standsede og kiggede betænkeligt ud over den store, nøgne, solhede Flade, der yderst langs Strandkanten var begrænset af en Række temmelig høje Klitter.

»Den er ikke slem til at tage Kyllinger«, svarede Andrea Margrethe, »kun een eneste Gang, da den var Hvalp, vilde den lege med en Kylling og kom til at bide den ihjel, det er det Hele.« »Ja da vare dens Hvalpeaar temmelig længe«, meente Præsten, »for det er ikke længere siden end i forrige Uge, at jeg traf den i Hønsehuset og maatte jage den ud deraf

Det gør ondt at maatte sige det: men Baronen snorkede temmelig hørbart! Og den første Aften, han laa todt derhenne i Krogen, følte Hendes Naade sig yderst ulykkelig. Men hendes Slægtnings fine, medfødte Takt bragte hende over det vanskelige i Situationen.

Jeg kunde ikke gaa paa Benene og krøb derfor videre paa Knæene, men endnu havde jeg dog mine Kvaner paa Ryggen; og hvorfor skulde jeg vel ogsaa kaste dem fra mig? Det sidste Fjæld, vi skulde over, kom nu til Syne. Jeg kravlede fremad, Fjældet var temmelig højt.

Herpaa besluttede Biskoppen straks selv at rejse did for at tage alting udi Øjesyn, tog derfor med sig en af de ældste Provster udi Stiftet, som udi Lægekonsten var temmelig kyndig og kom til næste Landsby ved Thisted, at han der udi Enrum og Stilhed, uden Almuens Overløb, kunde udforske Beskaffenheden hos enhver især af disse formente besatte, lod derfor de to første, nemlig Maren Spillemands og Barnet Kirsten Langgaard føre ud til sig.

Saaledes ordnede det sig snart, at vi flere Gange om Ugen traf hinanden hos dem i det lille Hus ved Elben. Henimod Aften kunde hun temmelig let faa fri fra sine Gouvernantepligter, og hvad mig angik, saa havde jeg selvfølgelig aldrig »noget Bedre for« end at være dèr, hvor jeg traf hende.

Jeg tænkte, at han vilde tegne Minna ved Claveret rigtignok saae han hende temmelig meget bag fra men snart mærkede jeg, at det var mig selv, der var Gjenstanden.

Jeg selv var Vidne til, at en af hans Kolleger gjorde ham opmærksom paa, at hans Tale havde været temmelig lang, og han saa svarede: "Man kann doch fünf Jahrhunderte nicht kürzer abmachen."

"Naa, min Fader," sagde han til Ypperstepræsten, som havde set paa hans Adfærd med temmelig stor Overraskelse, "hvad er det, du kræver af mig?" "Min høje Herre," svarede Manden; "du maa ikke være vred paa din Tjener. Det er utvivlsomt en Fejltagelse, men den vil snart blive oplyst.