United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Aa, jeg vil slet ikke gøre Dem forvirret," sagde han elskværdigt. "Alt?" spurgte jeg. "Ja, alt." "De er alt for god, Hr. Montgomerie, men hvad vilde Deres Moder sige?" Han saá urolig og temmelig nervøs ud. "Jeg er bange for, at min Moder har gammeldags Ideer men jeg er sikker paa, at hvis De gik hen til hendes Skræderinde vilde vilde De se anderledes ud."

En Slags tohjulet Vogn, der trækkes af Kinesere. Jeg var gaaet et temmelig langt Stykke og havde saa taget en Jinrickshaw, mere af Forfængelighed, end fordi jeg havde Raad til det.

Ganske sandt, svarede Stephensen smilende, det er en temmelig udbredt artistisk #façon de parler#; der ligger lidt Selvkritik deri og endnu mere Affektation og maaske omvendt Forfængelighed. Jeg skal se at lægge den Vane af. Forresten har I Damer noget Lignende, naar I taler om eders Klimpren hvad du før gjorde.

Mellem de Unge naturligvis mellem dem, der stormer frem! Ikke sandt det tror De da?" "Jo, det tror jeg temmelig sikkert. Bestandig mellem de ubeskrevne Blade!" "Ja ikke sandt det maa jeg have Lov til at skrive.

Nu kan du passe paa din Moder, sagde Mikkel skændende, og dermed begav han sig hurtigt langs Aaen ad Moholm til. Bønderne havde forladt Gaarden, da han kom dertil. Kun en halv Snes Stykker gik temmelig roligt og syslede med Løsøret, der var bleven bjærget ud af de brændende Bygninger. Mikkel kendte en af dem, der var fra Egnen, og spurgte ham om Besked. Og Manden svarede ham med stor Sorgløshed.

Naar Ceremonien begynder, er den iøvrigt temmelig store Kirke propfuld af Mennesker.

Baronessen sad inde paa Chaiselonguen i Toiletværelset, da Karen temmelig misfornøjet traadte ind. Hvad skal jeg, Mama? spurgte hun surmulende. Men er du syg? udbrød hun saa og løb hurtigt hen og lagde Armene om Moderens Hals. Du er saa bleg! Jeg har lidt ondt i Hovedet, sagde Baronessen og kyssede den lille paa Panden. Hvor er Frøken Jansen?

De listede da østerpaa langs den smalle Strandkant og fandt en Baad et godt Stykke henne, den brækkede de løs og sejlede med den. Skibet laa temmelig langt udenfor Slotsholmen, det varede noget, inden de skimtede Lysene fra dem i det tykke Vejr. Det de skulde til laa længst tilvenstre.

Men en Dame, der boede ovenover Stephensens, oplyste, at hun i alt Fald var en passioneret Musik-Elsker, da hun som oftest spillede den halve Dag. Det forundrede Alle, da de aldrig i Selskaber havde hørt hende røre Claveret, og hun kun sjelden viste sig ved Concerterne. Hendes Ydre var man temmelig enig om at beundre.

"De tror altsaa ikke, at jeg maa være slet paa Grund af mine Farver?" "Hvilken latterlig Idé, De søde Barn!" sagde hun og lo. "Hvem har sagt det til Dem?" "Det sagde Fru Carruthers og og de gamle Herrer, og selv Hr. Carruthers hentydede til, at jeg sandsynligvis havde nogle underlige Egenskaber. Men De tror nok, at jeg er i Stand til at være temmelig god, ikke sandt?"