United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den stolte Bygning, som hans Tanker havde opført, og som han i sit Hovmod havde nævnet Fremtidskulturens Peterskirke, den havde kun været et arme Fata-Morgana, fremtryllet af en vejtræt Ørkenvandrers syge Fantasi. Ja, han havde hidindtil vandret i en Sahara; og han havde taget Feberens plumrede Kildevæld for Livsens sprudlende Vande!

»Det er dog underligt med Gamle«, sagde jeg til mig selv, »altid tænker og tænker og tænker han. Hvad kan han dog have saa meget at tænke paa? Eller sidder han maaske ogsaa og tænker paa Domkirken, paa Aarstallet, som han har fundet derinde?« »Naa, Gamle, falder Du nu i Tanker igjen«, raabte Niels.

Hvor hendes Tanker pludselig var klare. Det slog hende selv. Aa ja det galdt at have Mod, blot at have Mod saa kom det andet ... Og der var jo ikke saa længe til, man kunde tænke paa at faa ham gift. -Gift. Hun blev ved at holde paa denne Tanke, og hun begyndte at søge om en Brud til ham mellem dem, de kendte. Men hun fandt ingen.

Gerson boede paa tredje Sal, øverst oppe. William traadte lige midt paa Tæppet. Det var saa blødt at gaa paa. Her var det. Han ringede, og Pigen lukkede op. "Om Hr. Gerson var hjemme?" "Nej, Studenten var i Theatret med Fruen." William stod lidt i Tanker. "Naa i Theatret." Han blev staaende og faldt i Staver, mens han stirrede paa Pigen, der ventede med Haanden paa Entrédøren.

Hun kom i Tanker om det, hun "havde" til Skovrideren: -Idag kommer han jo hjem, sagde hun, idag kommer han jo hjem.... Det var det , Tine var kommen for. Madam Bolling plejede at lave lidt Extra de Dage, Skovrideren kom hjem nede i Skovridergaarden fik man jo aldrig Tid, saa stor Indkvartering der var. Moderen fik hentet en Skaal. Det er saa lidt, sagde hun.

Lidt efter lidt der sig danned et Billed, Da var min Glæde usigelig stor; Ofte, naar Savnet og Vemod og Længsel Laa paa mit Sind som et tyngende Bly, Da tog jeg Billedet frem og mit Fængsel Sprængtes, og Livslysten vaagned paa ny. Nu dog til Eder mit Billed jeg sender, Kjærlige Tanker har fostret det frem, Tag det som Hilsen til Venner og Frænder, Hilsen til Sjællands skovkrandsede Hjem!

Ingen maatte vide, at du bare havde siddet musestille og lyttet efter, om du kunde høre dine egne Tanker gro. Vi gik sammen. Livet om os tog vort Sind med Vold og slugte os ganske. Vi var eet med Skoven, vi gik i. Vore Tanker fæstnede sig som Frø i vore Sind. Der laa Solstænk paa Vejen foran os. Aftenrøden sugede dem til sig. Fra de frugttunge Grene dryssede Olden.

Faderen vilde ikke drikke Kaffe og Moderen og Marschalinden rykkede hen til Vinduet. De sad en Stund tavse begge to, da Faderen var gaaet. Saa sagde Marschalinden, der ligesom fo'r op af Tanker og saá fra Væg til Væg: -Men at det kan blive ved ... -Hvilket? spurgte Moderen. -Det Hele, slap det ud af Fru Harriette.

Sikke dog Navne paa Karusser , lille Povl! sagde den gamle Frue uvillig. Det er ikke Karusser, det er Delfiner , sagde Drengen Det si'er Far sæl; og det er ham, der har givet dem Navne ... Og den dér rene, pæne dér hedder »den ubesmittede Undfangelse«. Hva' gør 'en ...! Hvornaar skal hun, Mona, begraves? spurgte pludselig gamle Seemann, der var faldet i Tanker.

Vejen var elendig, og Artilleriet havde skaaret to Fod dybe Furer i den, saa i og for sig havde han Ret i, at det ikke var Stedet for en Galop. Jeg har aldrig staaet paa en særlig venskabelig Fod med denne Charpentier, og de næste fem Mil kunde jeg ikke trække et Ord ud af ham. Han red med sammentrukne Bryn og Hagen ned paa Brystet som et Menneske, der er hensunken i sine egne Tanker.