United States or Tanzania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hver Gren mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt. I ere allerede rene Grund af det Ord, som jeg har talt til eder. Bliver i mig, da bliver også jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver Vintræet, således kunne I ikke heller, uden I blive i mig. Jeg er Vintræet, I ere Grenene.

Han sad lidt, saa sagde han: Har De været der? Nej, sagde Berg, ikke iaar. -Hvor de Folk kæmper hvor de slider med deres Uvidenhed. Han fortalte med Øjnene i Bordet, i sine besynderlige, hakkende Udbrud, om Mødet: -Det var om Verdens Skabelse i de seks Dage paa tiende Aften havde de talt om de seks Dage og om første Mosebog tiende Møde, sagde han og lod den knyttede Haand falde ned mod sit Bord.

Jeg begynder at forstaa alting bedre, og det lader til, at man ingen virkelige Følelser maa have, hvis man vil nyde Livet. Netop saaledes, som Fru Carruthers sagde. Lady Ver har været ude to Aftener, hun gik med mange Beklagelser over, at hun lod mig blive hjemme, og jeg har opdaget, at hun havde talt med Lord Robert, men han har ikke været her og det er jeg glad over.

Barton maaske kunde sige det for mig men jeg vil hellere selv sige det ganske ligefremt til Dem det er, at De maa lade mig sætte saa mange Penge fast for Dem, som De havde Ret til at vente at faa efter min Tante, efter alle de Løfter, som jeg har forstaaet, at hun har " Denne Gang ventede jeg ikke, til han havde talt ud!

-Jeg tænkte det, stønnede Hendes Naade: Har Du set ham? Sofie svarede ikke straks: -Jægermesteren har talt med Hans Excellence. -Naar? -Under Modtagelsen. Hendes Naade stønnede paany og bed de hvide Læber sammen: -Gaa, sagde hun saa sagte, at Pigen næppe kunde høre det. Døren blev lukket. Hendes Naade havde pludselig rejst sig og gik hen over Gulvet.

Fatalist! Ja, det veed du da, jeg er. Men alvorlig talt, det maatte dog have passet godt for dig. Jeg vilde ogsaa gjerne det var først senere, jeg sværmede for at blive Architekt og det var allerede bestemt, men saa tilbød min Morbroder, som er Directeur for en stor Fajancefabrik i London, at tage sig af mig, naar jeg vilde være Polytechniker.

"Bliver her ikke lysere?" sagde han sagte. Han vilde ikke have talt højt, om han havde faaet Guld for det. Stella lo. "Hvad siger han?" spurgte Høg. De gik ned til deres Pladser. "Han synes, her er for mørkt", svarede Stella. "Ja, her skulde være lysere," sagde William alvorligt. De satte sig, William ved Siden af Stella.

"Og det var den Fremtid, vi skulde bygge, det var det Haab, vi levede for" hun havde talt tonløst, og hendes Legeme faldt sammen; men saa rejste hun sig med pludselig Kraft, og mens hun maalte ham fra Isse til Fodsaal, raabte hun: "Dreng!" William aabnede Læberne for at tale, men kunde ikke, han var bleg som et Lig, og han støttede sig op til Væggen....

Der var ganske vist før ved Spisningen blevet talt mange og smukke Ord om denne Genstand ... Det var mig! ... Ja, det var af Hr. Proprietær Jørgensen til Holmelund! En Mand, som vi alle nærede den dybeste Højagtelse for, og som levede i et lykkeligt Familieliv paa sin Gaard med sin Hustru og sine Børn og sine Piger og sine Karle!

Hun løftede sit Ansigt: -Jeg har været egenkærlig, jeg véd det nu, sagde hun og det var, som hun talte til nogen over sig: -Men jeg skal ikke være det længere og din Livsevne skal ikke mere være død. Faderen stod i Mørket: -Hvad vil Du, jeg skal svare Dig? Moderen rystede paa sit Hoved: -Du skal ikke svare mig, sagde hun: -Jeg har ikke talt for at faa Svar, men for at have talt.