United States or Niger ? Vote for the TOP Country of the Week !
Katinka havde endnu Julesalmerne i sit Øre, hun følte alting som i glad Højtidelighed. -Julen er rar, sagde hun. -Ja, sagde han og lagde hele sin Overbevisning ind i "Ja'et". -Og han sagde det osse rigtig kønt, lagde han lidt efter til. -Ja, sagde Katinka, det var en rigtig køn Præken. De gik lidt. -Men jeg har jo slet ikke takket Dem, sagde saa Katinka, for Sjalet.... -Ingenting at takke for.
Vi takke Gud altid for eder alle, når vi komme eder i Hu i vore Bønner, idet vi uafladelig mindes eders Gerning i Troen og eders Arbejde i Kærligheden og eders Udholdenhed i Håbet på vor Herre Jesus Kristus for vor Guds og Faders Åsyn, efterdi vi kende eders Udvælgelse, I af Gud elskede Brødre, at vort Evangelium ikke kom til eder i Ord alene, men også i Kraft og i den Helligånd og i fuld Overbevisning, som I jo vide, hvorledes vi færdedes iblandt eder for eders Skyld.
Hun reiste sig, og hun talte lænet over Sofaen: Jeg vil savne Dem meget, Vilsac, sagde hun. Vilsac rystede paa Hovedet. -Jo jeg vil savne Dem og mer end De tror. -Hvis De faar Tid dertil -Jeg har ogsaa meget at takke Dem for, min Ven, sagde Ellen. Jeg véd godt at jeg har været Dem meget dyrebar, Vilsac, og De har dog tilladt os at være Venner. Det gør meget faa. -Hvorfor skal vi tale derom?
William var for glad til at lægge Mærke til Professorens Væsen, hans Hænder rystede, da han tog Brevet, han søgte at takke, men han stammede blot. "God Lykke," sagde Professoren, Han var gaaet hen til Døren, William følte, han maatte gaa, men han ventede nogle Øjeblikke med Haanden paa Dørlaasen.
Men jeg har da ingen Grund til Frygt, og jeg har heller ikke blot ladet dem staa paa Hylden; alene for den Gaves Skyld har jeg meget at takke hende for.
»Ja, jeg har virkeligt moret mig ypperligt«, bemærkede Præstekonen. »Ypperligt!« gjentoge alle vi Andre i eenstemmigt Chor. »Og hvis er nu Skylden?« spurgte Præsten, »hvem kan vi takke herfor? See her, her staaer Manden«, vedblev han, idet han lod sin Haand falde ned paa min Skulder, »her staaer Ridderen uden Frygt og Daddel.
Dog tager den i Nødsfald ogsaa til Takke med Insekter og Orme! Kaninen vilde tvinge sig til at være fornærmet-alvorlig; men kunde ikke og brast i Latter. Trold! skændte hun og kneb Baby i Armen. Gør du Nar af din Lærerinde! Karen skreg op og søgte at værge sig. Hvem mon det var, der skød? spurgte hun saa. Det var vel Forvalteren.