United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den vil gøre Dem hellig for enhver fransk Soldat." "Det er ikke Franskmændene, jeg frygter, men Polakkerne!" "Ogsaa mod dem vil min Uniform beskytte Dem." "Hvorledes kan jeg takke Dem?" svarede han. "Men De selv hvad vil De tage paa?" "Jeg vil trække i Deres Uniform!" "Og maaske falde som Offer for Deres Ædelmodighed?" "Det er min Pligt at løbe Risikoen," svarede jeg; "men jeg frygter ikke.
Hvad vi derimod særligt maatte takke Søndagen for, var en ikke ilde udført Koncert, som Garnisonens Musikcorps, der talte omtrent 60 Instrumenter, gav om Aftenen, og hvis Vellyd forhøiede det Indtryk, som den tropiske Aften, den brogede Vrimmel og den glade Stemning meddeelte Sandserne.
Det lykkedes mig ikke at faa min Stivnakke bøiet maaske har du Hovedskylden, og det er ikke det Mindste, jeg har at takke dig for. 26de April. Vi levede meget selskabeligt, da Stephensen havde en sand Mani for at adsprede sig, og denne Selskabelighed varede ofte til langt ud paa Natten.
Og man forsikrede Mand og Mand imellem, at hun allerede havde Kig paa Havslundegaard til sin yngste Søn, Anders, naar nu Nils Uldahl om ikke længe maatte takke af. Tre Sønner og en Herregaard til hver. Det var som at høre om de stærke Ridderfruer i Middelalderen! Og Bønderne gned sig i Hænderne og grinede fedt: He, he!
-Fordi jeg ønsker det, Vilsac, og fordi jeg vil takke Dem.
"Aa, jeg indser det," sagde jeg, og jeg følte, at jeg havde en Klump i Halsen. "Jeg skal skrive til Christopher i Morgen," vedblev hun, "og takke ham for i Gaar Aftes og sige noget pænt om Dem og Deres Ensomhed, og at han som en Slags Slægtning maa komme og besøge Dem paa Søndag, naar han blot ikke gør Kur til Dem, og tage Dem med i Zoologisk Have tag ikke imod ham i Deres Dagligstue.
Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Åndens Helligelse og Tro på Sandheden, hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed. Så står da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.
Men de naaede Trappen uden at have fundet, og Ellen rakte Haanden til Farvel. -Tak. Saa i sidste Øieblik sagde han hurtigt: Det er jo mig, som maa takke Lykken. Dermed skiltes de. Ellen var meget utilfreds med sig selv. Den næste Dag lod Grev Schønaich spørge til Ellens Befindende. Hun svarede, at det vilde være hende en Fornøielse at se ham for at takke ham for igaar.
Ambrosius . Intet at takke for, det var kuns en ringe Tjeneste. Claus . Ah, dieu soit béni ! Nu begynder Solen at skinne igjen, mærker jeg. Abigaél . Aa ja, nu er den Sky dreven over. Men tag Jer ivare, at den ikke kommer igjen!... Bi lidt, Monsieur Ambrosius! I skal dog ikke gaae tomhændet. Her er den Rose, I fortalte mig om før ... I kan jo kaste den bort, naar den er vissen.
"En saadan Tro har jeg aldrig fundet i Israel," sagde Direktøren smilende. Andersen var antaget. "William og han gik ned ad Trappen. "Men hvordan var det egenlig?" spurgte Andersen. "Godt rigtig godt." "Ja det troede jeg nok ... Men," Andersen standsede i Korridoren, "det er Dem, jeg maa takke for det " "Mig aa nej!"
Dagens Ord