United States or Central African Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa ringede Klokken anden Gang til table d'hôte. Ellen følte det som en Befrielse, men sagde dog, mens hun reiste sig: Allerede! Saa er Toget kommet sént. -Carl tager dig tilbords idag, sagde Greven. Æres den, som æres bør. -Naturligvis, Hun ventede paa Carl, som stod op og noget keitet fik budt hende Armen. -Mange Tak, sagde han.
Stella skrev til dem hver Uge lange Breve, hvori hun fortalte dem om Stederne, de havde set, om Theatrene de havde besøgt, om de store Hotellers table d'hôte . Hendes Breve var kun en eneste Fest. "Fader er atter rask," skrev hun, "melankolsk som I plejer at se ham. Jeg har det ganske godt, hoster kun en Smule" ... Og i et andet Brev: "Fader er fuldstændig rask nu, ganske som han plejer.
Han var fuld af Historier om Hotelpragt med favnhøje Spejle og Trapper af det pureste Marmor og Portierer af Silke. Og fornemme Navne og Vine, hvis Pris Franz aldrig havde anet, og lange table d'hôte-Rækker langs blomstersmykkede Borde.... Franz slugte hver Beskrivelse.
Se, De faar Selskab til Middag det kan maaske blive helt table d'hôte , udbrød han, idet vi gik ned mod Broen, og pegede tilbage paa en Wienervogn, som et Par dampende Heste trak hen foran Hotellet. »De kommer fra Pirna jeg kjender Kjøretøiet det er en Spitzbub af en Vognmand, han trækker de Reisende frygtelig op.« En Damehat stak ud af Vinduet og lod et langt sort Slør flagre til Siden.
Moderen gned og gned med Handskeskind og Eau de Cologne. -Saa, i Guds Navn, nu maa det være, sagde Moderen. Faderen førte Tanterne til Bords. De var i sort- og hvid-stribet Silke deres table d'hôte Kjoler fra Badet og de bar mange Ringe, der ligesom klaprede paa de meget afmagrede Fingre. De medbragte to Pulveræsker, som de anbragte hver ved sin Kuvert. Børnenes Øjne stod stive af Skræk.
Han kiggede ind ad Nøglehullerne. Ved table d'hôte, hvor Herrer og Damer sad i Rad, kunde det hænde, at en Mand, der med Smil havde bøjet sig frem mod sin Naboerske, trak sig lidt brusque af Vejen. Han blev saa underlig ved det blege Ansigt over Fadet, naar Franz dukkede frem. Knægten havde ligesom Had i Øjnene.
Nu brast hun i Graad af Glæde: Aa Palle, Palle, at jeg nogen Sinde kan være ond imod Dig! Og de rejste bort paa en Maanedstid. Boede paa Hoteller, spiste ved table d'hote, gik i Butikker, Teatre, Varietéer. Og ingen Sky formørkede i disse frydefulde Uger Fru Monas »skæbnesvangre« Øjne.
Han stillede sig paa Afsatsen, hvor Damerne gik ham tæt forbi, smilende og med Buketter i Hænderne, og han fulgte med Øjnene deres Skikkelser, i evig Hjertebanken, til de forsvandt ved Drejningen, og saá deres Dragt og fornam Duften af deres Klæder mer end han egentlig tænkte paa dem selv. Han vendte tilbage til Restauranten og gik ind i den store table d'hôte-Sal.
Dagens Ord