United States or Greece ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han har de gamle Diplomaters hele glatte, udsøgte Væsen, uden at have deres forlorne Tænder og saadan noget, jeg vilde ønske, at noget indeni mig vilde lade mig føle, at det var min Pligt at gifte mig med ham, men hver Gang jeg vil tale med mig selv om det, er der noget, der farer op og siger: "Absolut umuligt." Da vi skulde til at tage af Sted til Operaen, sagde Lady Ver: "Hr.
Tøsen i hende begyndte at vaagne, nu hun skulde til at »optræde«. Kan Onkel huske den første Aften, De saa mig? spurgte hun Den Aften, da alle Uldahlerne sad rundt paa Bænkene i Circus og skar Tænder af hinanden? Om jeg kan ! lo han tilbage Storartet!
Jensen svarede ikke. Han stangede Tænder. Ida lod som hun sov, mens hun saá, fra Frøken Roed foran Spejlet, hen til Vækkeuhret foran sin Seng gennem de kvart aabnede Øjenlaag. Fødderne skubbede hun sagte op og ned under Tæpperne, hun kunde ikke ligge stille. Men endelig var Frøken Roed i Overtøjet, og Ida lod, som hun vaagnede: -Skal De til Deres Søster, sagde hun.
Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det på en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset. Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive åbenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
-Rask, han lo, som han snærrede, og man saá alle hans tætte Tænder; det var, som de var det eneste, der havde Farve i hans Ansigt, de glinsede: -Rask her, hvor man er lukket inde. -Og saa skal De spise, sagde hun: og saa er jo den Dag gaaet, Bertelsen.
Hun gik idag lige forbi ham, og da han hilste, smilede hun, saa hun viste nogle smaa, hvide Tænder, og sagde "Goddag". Om Eftermiddagen spurgte William Gerson, om han ikke vilde besøge ham om Aftenen. Aldrig havde det været William saa svært at føre en Samtale som den Aften, og alt, hvad han sagde, kredsede rundt om ét Spørgsmaal.
Hr, Theodor vilde lige til at knubse, Charlot stod bøjet, med sammenbidte Tænder. Det flammede i hans Øjne. Hr. Theodor Franz lod Haanden synke. -Jeg gaar ikke i Bluse, sagde Charlot. -Ikke i Bluse ... Er ... Hr. Theodor Franz havde set paa Charlot, tynd og opløben stod han i Blusen. Han stoppede i det. Hr. Theodor Franz havde set, at Blusen gik ikke mere. Charlot fik Trøje.
Araberen var Parthaver i Truppen og en hidsig Mand med skarpe Tænder. Han bed rask til, naar det ikke gik med Bøjningerne. Fjorten Dage løb Giovanni rundt med et Uldtørklæde om Halsen. Den bar tidt Mærke af Araberens Tandrække, fordi han var falden paa 100 i en Rygbøjning.
Konferensraaden, der af Smerte havde bidt i sin slagne Tunge sine Tænder havde han svarede ikke. Hans Excellence slap: -Og Benene? spurgte han. Konferensraaden, som var femten Aar yngre end Excellencen og opvokset under Familjelægens Ry, tog ikke det sunde Øje fra sit Bord, før Excellencen bøjede sig, som vilde han tage om hans Ben: -De er som de plejer, lallede han.
Georg, der førte sine krogede Fingre hen over Tæppet, sagde: -Hans Excellence læser Posten; og idet han løftede Hovedet og saá paa Hendes Naade, lagde han til, mens han pludselig krængede sine Læber, saa hans to eneste Tænder blev synlige de lignede "Gnaverne" hos en Rotte : -Der var Brev fra Hr. Jægermesteren. Georg skjulte med Læben atter sine to Tænder og rejste sig.
Dagens Ord