United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det er jo nogen Svæklinger nu om Tider baade Fisk og Folk ... Jeg kunde komme hjem efter et halvt Døgns Fiskeri og spise Middagsmad og sidde med Søstøvlerne fulde af Vand og sove bare et Par Timer ved en Bordkant saaent med Armene krydsede til Hovedgærde, og saa kunde der komme Bud fra Butikken, at der var en Bunke fulde svenske Fiskere, »Rokkepinere« kalder vi dem, som var til Besvær.

Han #var# og blev hen' men sært var det, for hans Ryg, naar man stak en Haand ind over hans Lænder, den var lige saa #varm#. Men det har vel været de mange Klæder, han altid trak paa, naar han gik paa Fiskeri i Jollen, han var jo højt til Aars, og skarpt i Vejret var det paa den Tid Aars, om end det ellers var ret stille ... De andre, som var med Lars i Jollen, at sige de to, som blev bjerget, for der var en Ungkarl, som gik væk ligesom Lars, de fortalte, begge to, at Jollen pludselig var kommen tværs for Søen og var bleven fyldt, og at Lars blev trukken tilbunds med det samme ... De kan jo int svømme, Folkene her, for I siger jo, int ogsaa, Niels Jensenius, at det bare vilde gøre jeres Pinsel længere, for Søstøvlerne, naar de bliver topfyldte med Vand, de tynger dem jo med sig ned, og de kan paa ingen Maade blive skilt ved dem ... Ja, de to, som blev bjerget, var da egenlig min anden Broder, Søren Kruse og han har endda altid været møj vagere end som Lars, for #Lars# var jo stærk som en Bjørn og den anden var Niels Lér, her vesten til, den sølle Mand, han fik Saltvand i hans Lunger og Hoved, og nogen Ribben blev knækket eller skudt af Lave, længe laa han syg og er aldrig rigtig bleven til Menneske siden, int hvad Arbejd angaar, tænker A, saadan med det haarde Vinterfiskeri, og #stor# Familie har han ...«

Thomas lagde sine Aarer ind, lod Søstøvlerne glide af sine Fødder ned i Baaden og balancerede paa Hosesokker forud over Tofterne. Ganske langsomt smøg Baaden sig ind mellem Smaaskærene, der ligesom søvndrukne stak de sorte, tangklædte Hoveder op over Vandet paa begge Sider af Baaden. Kølen gled skrattende over et Skær, og Thomas sprang op paa Klipperne i Strandkanten med Fanglinen i Haanden.