United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da rejste en ung Mand sig ude i Baaden, strøg Huen af og svang den mod Land og raabte Hurra. Men det klang svagt og stygt i Taagen, syntes han, og han stod lidt og saa tankefuld ind mod Land. Der stod en høj, ranglet Skikkelse derinde og svingede med de lange Arme og raabte Hurra, og svingede og raabte og blev ved. Det var Idioten.

De gik for en lille halv Time siden ned ad Strandskoven til. Uldahl vidste, at Lars løj; men han var glad over ikke at behøve at forfølge Sagen yderligere: Det kunde Du jo ha' sagt straks, dit ! ... Kør saa! ... Til Stationen! ... Men lidt hurtig! Lars strammede Tøjlerne; og Vognen svingede fra Døren.

Saa kunde Ørkesløsheden smitte hende, og halve Timer igennem ridsede hun tankeløst i Marmoret med sin Brodersaks, eller hun fulgte Majstoppene, hvis Skygger svingede for Vinden. Ellen trykkede nervøst Sølvringen fast om sin Arm og trak hurtig Silkeslæbet efter sig paa Tæppet, mens hun gik.

-Tine, Tine, raabte Madam Bolling til Datteren, der voksede Traad : de fra Ronhave.... Ronhaveren svingede om Krolaengen med en stor Holstenskvogn fuld af Fremmede. -Nu har de vist Snesen, sagde Madam Bolling. Hvor de faar Plads, du ... hvor de laegger dem, Tine, sagde hun. Og hun regnede op, hvordan de vel kunde "laegge dem". Tine blot nikkede og nikkede, til Vognen var forbi.

Saa fo'r Damer og Herrer mod hinanden, tilbage, sammen i tæt Kreds; svingede atter ud, Herrerne inklinerede, og de snurrede alle rundt. Naar Turen var forbi, var de endnu mere ophedede og stakaandede. Endelig kom der en almindelig Inklination for at give de Dansende Tid til at trække Vejret. William inklinerede for Margrete, det var første Gang. "Jeg troede, De havde glemt mig," sagde hun.

-Men det var vel nok det elendigste Syn i mit Liv, sagde han, at se ham ligge dèr uden Sanser, paa Jorden, som en Orm og raabe paa sine nitten Aar og paa den »lille Gud«.... -En Time efter drog han afsted ... Jeg saa' ham i Spidsen for sine Folk ... Han raabte et Hurra og svingede sin Sabel over Hovedet.... Derudefra kom ingen igen.... Sundt tav.

Han traadte uvilkaarligt et Skridt tilbage og greb sit Gevær, men da Dick vinkede ad ham og svingede sin Hue til Hilsen traadte han beroliget nærmere. Dick Sand erkendte straks, at det ikke var en indfødt Pampas-Beboer han havde for sig, men rimeligvis en af disse fremmede, som oftest noget tvivlsomme Eventyrere, som man kan træffe omstrejfende overalt i Verdens halvciviliserede Egne.

Hundene sprang op, og Vognen svingede frem for Trappen. Det var Skovrideren. Han kom ind i Gangen, hvor Sofie holdt Lyset, og han bragte Hilsener fra Herluf og fra Fruen. -Og saa er jeg indkaldt, sagde han kort. Han gik ind i Stuen, og Tine fulgte. Hun gik langsomt hen og slukkede, et for et. Lysene paa Klaveret, som hun havde taendt. -Saadan kommer alt paa en Gang, sagde Berg.

Stop hende! raabte Karen til Proprietærfrøknerne, som følte sig betydelig generte ved at være Gæster paa Slottet. De stod og pillede ved Stadsen og rettede hviskende paa hinandens Baand og Blomster. Karen! advarede Kaninen ikke for vild! Men Karen tog fat i hende og svingede hende rundt et Par Gange, saa at hun var ved at miste Vejret.

Naa-aa, ja la' gaa paa Fidtet da; det vil jeg medgi' dig, men-æ .... Karrusellen var standset, og Herskaberne gik om paa den anden Side, hvor de unge var. Bønderne saa efter dem. Nu gik di! sagde den ene. Ja-a, sagde den anden. Og saa fortsatte de deres Vandring .... I det samme svingede et Køretøj fra Vestergade ind paa Torvet. Det var Rigmor med Pagtens Ark.