United States or Jersey ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Det var bravt," sagde han. "Og De skal ikke være bange." Tre Dage efter rejste de. Selve hans uovervindelige Angst gjorde William rolig og fattet i disse Dage, men da han kørte bort fra Perronen og lænet ud af Kupéen saá Nina viftende med det hvide Lommetørklæde, var det ham, som om jorden gled bort under ham, og han satte sig i Svimmelhed tilbage i Sædet.

Olsen strøg en Tændstik, bankede lidt Aske af Piben, foldede atter Papiret sammen: "Ja, ja, saa har vi jo Deres Kautionist," sagde han. Et Sekund stirrede William paa Aagerkarlens Træk, et Sekund ind i hans glasagtige Øjne. Saa lukkede han Øjnene i Svimmelhed. "Ja," hviskede han. Sveden sprang draabeformigt frem paa hans Pande, "Og det er et godt Navn," sagde Hr. Olsen, "et fint Navn."

Ved det sidste Vers bryder den unge Alsacer, der har klamret sig til Statuens ene Arm, ud i Hulken. Mængden føler sig greben, som man kun gjør det i de store Øjeblikke af sit Liv. Der staar Taarer i Alles Øjne. Det tager Enhver af os fangen som Svimmelhed.

Det havde sunget i hans Sjæl, og i et Øjebliks Svimmelhed havde det grebet ham, at han var kaldet til at være En af Ordets store Forkyndere, En af dem, der skulde være med at bygge Kirken op paany i en vantro Slægt. Men skaanselløst havde Livet plukket Bladene et for et af hans Forhaabningers grønne Træ, til der nu næsten ikke var flere tilbage.

Straks begyndte hun at raabe, at hun var besat; de andre to, som hørte dette, stadfæstede det, hvorpaa denne Kone blev akkommoderet paa samme Maade med Bøn og Sang som de andre. Svimmelhed. Smerte. betjent. To Dage derefter blev en anden Mands Kone der i Byen syg som af en hidsig Feber. Mag. Oluf gav hende straks Visite, og da hun talte over sig, erklærede han hende ogsaa for at være besat.

Mikkel Thøgersen drejede sig i sit Hul og saa med Ryggen stærkt bøjet tilbage op mod Skorstenen og Stjærnerne. Han svimlede, det var som gled han ud med begge sine nøgne Fødder paa et Bundt Knive. Men det var ham tilpas han kunde ikke holde sin Pine ud. Bedre var det, om han hang i et Reb midt oppe under Himlen, saa vilde Stillingen maaske svare nogenledes til hans indre Svimmelhed.

-Saa er det vel os, sagde Berg, der pludselig stod foran Tine. Svimmel saa hun kun hans Ansigt. -Ja, sagde hun blot, og de begyndte at danse. Hendes Svimmelhed svandt bort og alting saa hun og horte hun om sig som med hundrede Sanser og saa dog kun ham, hvis Ojne hvilede paa hendes Ansigt, mens de dansede laenge. Majoren fortalte Historier igen, og hun horte de to Kaptajners Stemmer.