United States or Belize ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han følte tydeligt, at han var ramt, og nu løb de Banditter ind i Granerne. Blodet rendte ham fra Hoften. Han kunde mærke, hvor han blev vaad ned i Støvlerne ... I rasende Fart sprang han ad Hjemningen, og i den sene Nat maatte en af Karlene køre i Ilfart efter Lægen. Sig, at de har skudt paa mig. Aah Herre du milde Gud og Skaber ...
Men nu har jeg uheldigvis den Følelse, og det i en saadan Grad, at jeg veed, den vilde genere hver Bevægelse ligesaa meget som de Kjeder, Modedukkerne i sin Tid havde mellem Støvlerne, og vi vilde dog tilsidst komme til at slaa Kolbøtter omkaps ned ad denne Vold, hvad den synes udmærket egnet til.
Kiær var i Seng: -Naa, sagde han. Morede I Jer? Bai fik Støvlerne af: -De var der slet ikke, sagde han halvhøjt. -Bagas, sagde Kiær. Bai klædte sig af uden at tale. Han laa lidt ved det tændte Lys. Saa slukkede han det. -Er man gnaven, Gamle, sagde Kiær. -Naa ... Godnat. Men man begynder at blive gammel, sagde Bai. -Ja, sagde han igen, langsomt. Det er Tingen a' 'et....
-Ja vi var til Marked, sagde Bai, gemytlig Dag ... Saa' et Par kvikke Pi'er i Skoven flinke Pi'er i Støvlerne.... -Formelig #Pust#, gamle Kiær. -Huus sagde det, siger Kiær. -Huus, Bai stanser og taler halvdæmpet, Huus hvad sagde jeg? Aa, det Menneske forstaar sig s'gu ikke no'et paa Fruentimmer....
Sneen knirkede festligt under Støvlerne den Aften, Stjærnerne hang i Regnbuens Farver mellem de øde Trætoppe. Det drøftedes hyggeligt, hvorledes denne farlige Mand døde. Men Axel, der med egne Øjne havde set ham blive ramt paa Isen ved Bogesund og den Gang glædet sig over det bratte Fald af en Fjende Hest og Rytter styrtede ind i Billedet af Hest og Rytter paa den spejlende Is!
Men saa blev han grebet af en ubændig Glæde. Han styrede sig ikke; han lo og sang. Han fjantede med en søvndrukken Kammerat, snakkede og vidste ikke selv, hvad han sagde. Paa Gangene drev han rundt og sparkede til Støvlerne, saa de fo'r. Han gik endelig op; han klædte sig af med en egen Festlighed, og sirligt lagde han hvert enkelt Stykke ved Sengen og gik til Ro. Saa stille laa han og smilede.
Han blev ved at snakke op: om Dansen saa det skær', de Landsbybørn og "Damerne" "Frøken Julie", frisk Pige i Støvlerne, kæk Pige og Marie naa vi vil faa at se, hva' den har staaet paa ... jeg kender hende.... De to andre talte ikke. Ingen af dem hørte efter heller. Der var saa tyst, at de hørte deres egne Skridt paa Jorden. For Enden af Alléen ragede Kirkegaardens Jernport op med sit store Kors.
-Naa det har de s'gu gjort Ret i, sagde Bai, der smed Støvlerne af sig. Naa, det er jo din Fornøjelse. Fru Bai var glad over, hun havde faaet det sagt. -Frøken Jensen kom Klokken halv seks med Spaankurv og Moppe. Hun gjorde Undskyldning for #Bel-ami#. -Den er jo ellers hos Abels jeg lukker den jo ellers altid ind hos Abels.
Saa blev jeg pludselig slagen af Rædsel, da jeg forstod, at Støvlerne ikke var tomme, og da det lykkedes mig at flytte mit Hoved lidt til højre, opdagede jeg, hvem det var, der var bleven naglet til Træet, og hvorfor der var bleven tændt Ild under det.
Særlig Støvlerne havde forbavset Otto. De var flettede af Straa med et meget smukt Mønster. Manden for af Sted, men ingen Bevægelse var at mærke; det ene Ben holdtes løftet i bøjet Stilling, og saaledes skar han ganske lydløst gennem Luften. Somme Tider naaede Skikkelsen helt frem til venstre Fløjhund, og denne snerrede og knurrede da og pilede af.
Dagens Ord