United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Af og til drev en lille, løsreven Taagepude ganske langsomt bort over Kærene derude, blev et Øjeblik stikkende i en Busk eller i Toppen af en lavstammet Graapil, vuggede en Stund hjælpeløst frem og tilbage, slap saa fri igen og drev videre.
Faderen stansede i en Krog, og han satte sig. Længe sad han tavs. Saa sagde han: -Hvor langt Du er kommet bort Moderen svarede ikke. Men efter en Stund sagde hun: -Fritz, Naturen er stærkest, og det er selve Jorden, der driver dem. -Ja, Fritz; og hun talte hæftigere: -Jo mere jeg tænker, jo sikrere ser jeg det, der er kun én Lov, den eneste, at Livet vil fortsættes.
Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus. Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte. Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud.
Elsebeth saá paa den ældste Dreng hun havde saa klare Øjne, men de sad dybt : -Han vil ogsaa en Gang faa Blod nok, sagde hun: -Blod nok og Taarer nok faar man paa samme Tid. -Hvad siger hun? spurgte Drengen. Men Moderen svarede ikke. Elsebeth tav en Stund, mens Katten havde aabnet sine Øjne. -Saa er det Modersorgens Tid, men ogsaa det gaar over. -Hvad siger hun? spurgte Drengen.
Abigael . Jeg tænker ikke, det gjordes behov, al den Stund vi har Katte nok paa Gaarden. Men lad det nu faae en Ende med den Fuglesnak! Jeg vil forlade Jer Eders Dristighed, siden I ellers er anbefalet som en skikkelig Person. Hvor kommer I fra? Ambrosius . Siden jeg forlod Kjøbenhavn for tre Aar siden, har jeg konditioneret paa forskjellige Steder.
Nu aabnede hun dem. Inde forbi Døren paa "Salen" drev og drev Bertelsen som en Skygge, og pludselig hørte hun Fru Bertelsens Stemme igen, der, helt inde i hendes Hoved, havde forfulgt hende hele Dagen. -Stakkels Fru Bertelsen, sagde hun. De sad tavse en Stund.
Hans Lauritsen. Ambrosius . Hans Lauritsen . Goddag. Ambrosius! Ambrosius . Hvad, Hans Lauritsen! Kommer du lige fra Kjøbenhavn? Hans Lauritsen . Ja, og jeg reiser strax videre. Ambrosius . Ei hvad, reiser! Du skal min Sandten slaae dig til Ro her en Stund. Vi har jo hundrede Ting at tale om. See her er mit Kammer, det er ogsaa dit, saa længe du vil.
Alle Markedsbarakkerne sætter det bedste Ben foran for at tiltrække sig Opmærksomhed i den extraordinære Stund, da hver ægte Pariser er i Spendeerhumør, Udraabernes Lyrik er paa Kothurnen, de Spadserendes Munterhed søger at følge dens Flugt.