United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Herluf, sagde hun. Er du ikke sulten? Herluf var meget sulten. Jeg ogsaa, sagde hun. Kom. De listede op og gik paa Tæerne gennem Stuen. Det var Tanten, der lo, naar Dørene knirkede. Ude i Spisekamret tog hun alt ned fra Hylderne. Herluf maatte hjælpe: -Du bliver stor, sagde Tanten du er snart saa høj som din Fa'er. De spiste og lo og gnavede af alting. Men dog, sagde Tanten, det er snart Dag.
Alle snakkede i Munden paa hinanden, siddende og staaende rundtom i Stuen, hvor de store svære Møbler de var ikke fornyet siden Konferentsraadens Død for ti Aar siden var spredt over Gulvet: -Det er Asta, sagde Konferentsraadinden. Jeg holder ikke af det. Jeg vil helst sidde fast opad Væggene.
Og de tre, der nu sad tilbage i Bondens varme, lune Røgstue og talte om dem, der gik afsted gennem Mørket og Regnen. Hvor vilde de ikke se paa ham, hvis Døren gik op, og han traadte ind i Stuen. De vilde smile til ham og sige, at han havde baaret sig fornuftigt ad. Men hvordan vilde de ikke se paa ham. Pjalt, Pjalt. Nej, nej. Han maatte holde ud, nu han var begyndt. Men det var dumt, du gik med.
Og han lovede sig selv, at han vilde være skikkelig og ikke yppe nogen ny Strid. Anna vimsede ud og ind fra Køkkenet ind i Stuen og tilbage igen. Hun havde taget et hvidt Forklæde paa det gjorde, at hendes Buste tog sig rankere og mere spændstig ud i den tarvelige, mørkeblaa Kjole. Nu, da hun var optagen af sit Arbejde, var det ogsaa, som om hendes sædvanlige Forsagthed var strøgen af hende.
Han gik ind i de to Stuer, hvor Christian den Ottende-Møblerne stod saa mærkelig stift mellem KurveEspaliererne med de mange Efeu. Udenfor Vinduerne laa Haven. Sneen gav et særegent Lys i Stuen, som af Skæret fra et ophængt Lagen. Hans Excellence tog Plads. Over ham i Sofaen hang Billeder og Sabler indhyllede i Flor. Han hørte ikke Fru Urne komme, før hun stod der.
-Goddag i Stuen, sagde hun, her er vi med Foderet. Hun gik ind i Køkkenet for at hjælpe Ida med Karrene, mens Bertelsen skyllede og skyllede sine Hænder under Vandhanen. -Det er en stor Skam for Fuldmægtigen, sagde saa Josefine. -Hvilket? Ida spurgte hastigt. Josefine kaldte altid Eichbaum for Fuldmægtigen. -Rykkerne render jo her paa Trapperne, sagde Josefine, saa alle snakker om 'et i Porten.
Hvad er her paa Færde? spurgte Helmuth, der var bleven standset af Stimmelen uden for Gæstgiveriet. Det er sorte Jakob, der er oppe aa slaas! Kan Deres Højvelbaarenhed ikke skille dem! Han bruger Kniv! lød det rundt om fra. Helmuth trængte sig igennem Mængden hen til Døren. Inde i Stuen gjorde man Plads for hans svære Skikkelse. Det er Baronen sæl! mumledes der. Det er Baronen fra Næsset.
Han steg paany af Cyklen, stillede den ind paa Trappegangen og slukkede Lygten. Og ilsomt, som for at overdøve en sidste Betænkelighed, løb han op ad Trappen. Oppe bag Førstesalens nedrullede Gardiner faldt en Hængelampes dæmpede Skær over en Stue. Der levede Enkefru Herding og hendes Datter Anna. Stuen var ikke stor, og den bar Præg af renvasket og gennemskuret Nødtørftighed.
Konferensraad; Frøken Erichsen løftedeSkærmen. -Hans Excellence er velkommen, sagde Konferensraaden, hvis Tunge var fast i hans Mund. -Det er mig, sagde Hans Excellence og gik frem i stuen. -Jeg ser det, sagde Konferensraaden, som ikke tog det sunde Øje Fra Excellencens Ansigt: -Du kommer igen. Hans Excellence havde knuget sin ene Haand. -Det haster, sagde han: -Jeg skal bruge Penge.
Der var ingen og lige stille overalt. Han aabnede Bagtrappedøren for at sé efter gamle Marie. Han hørte hendes Stemme nede fra Køkkendøren i Stuen. Hun talte med Pigen dernede, paa Vejen til Byen.... Han blev staaende lidt, med Døren paa Klem og lyttede. Marie talte om ham, forbedrende én af Fruens lange og lovprisende Historier, som hun bragte videre til alle Køkkendøre.