United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vinduet, de stod ved, vendte mod Haven. Og udenfor paa den hvide Grusgang holdt midt i Maanelyset en Hest med sin Rytter. Rytteren sad stiv og strunk i Sadelen, og Ridepisken holdt han foran sig som en Kommandostav. Du Mona ... sagde Hofjægermesteren saa, og Latteren tog ogsaa ham det er Minsalighed Folketinget fra Havslunde! Og han er stivdrukken! ... Hvor er dit Fotografiapparat?
»O det gjør ikke Noget, for saa ere vi alene med ham; jeg skal desuden nok snakke godt for ham igjen.« Og dermed gik Andrea Margrethe ud for at laane Naboens Hane. Lidt efter kom hun atter tilbage med den; vi fik den sat ud i Gaarden, hvor den nok saa strunk spankulerede op og ned, slog med Vingerne og galede, akkurat, som det kunde have været den gamle Hane.
Han samlede pustende Tømmerne og skød sine hvide Knebelsbarter standhaftig op under Næsen. Saa slap Svenden, og Hesten satte i Trav. Mikkel svajede kraftesløs i Saddelen. Nej det gaar aldrig godt, raabte Kongen og slog i Gelænderet, nej, nej, nej! Men det gik. Mikkel stindede sig og gjorde sig gældende. Vagten holdt Porten aaben for ham, og han red ganske strunk igennem, forbi Jakob og Ide.
Vaarsæden piplede frem i et grønnende Mylder, mens Rugen stod, strunk og rank, og fyldte Aftenen med det unge Grønnes stærke Duft. Ogsaa Træerne fik Blade, og alle Knopper brast, mens Luften laa mæt og tungere; og den første Damp steg op af den levende Jord, mod et Himlens Blaat, der farvedes dunkelt og mørkere. Moderen havde Vandresyge. Hun gik og gik.
Man har savnet det hele Aftenen, og Savnet har været saa meget mere paafaldende, som den stadselige republikanske Garde ellers plejer at pynte op allevegne i Paris, hvor der er noget Højtideligt paa Færde. Nu kommer den, høj og strunk og stram i sine lange Ridestøvler, hvide Benklæder, blanke Harnisker og Hjelme med den vajende Fjerbusk.
Dagens Ord