United States or São Tomé and Príncipe ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Nej men den ... han har kun én Scene ..." Professoren satte Brillerne fastere. "En Scene." sagde han. "Men den er vigtig," stammede William, der begyndte at tabe Sikkerheden. "Den kan man i det mindste ikke debutere i," sagde Professoren noget tørrere og skubbede sin Stol lidt bort. "Men der er vel andre Roller?"
Uden for »Familiehuset« stod Spat-Marie og Maren Ørentvist og fløj i Blæsten: Der er di fra Gaarden ! sagde Marie Se Tyrken ! Hun og Maren havde baaret Pigen Alexandra om i Læ af Gavlen. Skiftingen skulde gerne ud et Par Gange om Dagen, hvordan Vejret saa var, havde Doktoren sagt. Og nu sad hun i sin Stol indbyldtet i Dyner og Klæder.
Konferentsraaden havde drejet sin Stol, saa han vendte Ansigtet helt om mod dem, og han sad, med Hænderne støttede mod sine Kræ og saa', ufravendt, lige paa de to Komedianter.
Fru Adolf gik sjældent op i Butiken mere undtagen om Aftenen eller straks om Formiddagen, naar hun vidste, Konstantin var ude paa Teatret. Hun sad paa en Stol ved Disken hos Frøken Hansen de to var blevet gode Venner og sagde med sin Lille-Pige-Stemme: Jeg synes ikke, her er saa godt »besøgt« mere, sagde hun og saa' ængsteligt op paa hende.
De stod begge paa Kamintæppet. Jeg glemmer altid at regne Hr. Barton med, han sad paa en eller anden Stol, men jeg lagde ikke Mærke til ham. Hr. Carruthers er omtrent en Tomme højere end Lord Robert; han maa være meget over seks Fod, for den anden er ogsaa høj, men da jeg saá dem sammen, forekom Hr.
Han har vel ingen Penge haft ... mente Frederikke. Og Sofie, der lille og bleg krøb sammen i sin Stol, spurgte: Er vi nu fattige? Men Anna sagde stadig intet. Det var, som kom Sagen aldeles ikke hende ved. Hun havde lukket Øjnene og vuggede langsomt Hovedet frem og tilbage over Stoleryggen. Anna ...? Ja ... Sover Du? Næi ... Hørte Du, at Mor gik over for at hente den gamle Svend?
-Det var Skovrideren det var ham , som havde taget hendes Barn. Hun lob ind over Gaarden. op ad Trappen, Doren slog hun op. Han havde taget hendes Barn. Hun faldt ned i en Stol og hun sad i de ode Stuer. Hun mimrede Ord, hun ikke vidste selv; saa forbandede hun dem ; saa jamrede hun over hende ; saa bad hun "Fruen" om Tilgivelse loftende de rystende Haender.
Men var der virkelig et lille sort Kreatur og hun havde fanget det med sine skønne Negle, saa saá hun gerne paa det længe og sagde: -Lad det springe videre. ... Degnen satte sig hen i sin store Stol ved Vinduet. Mutter sad ligeover for ham, mens det begyndte at skumre. -Syng lidt, sagde den Gamle. Det var hans Fryd, naar "Fruen" sang. -Syng den om Kærligheden, sagde Tine.
"Maa jeg saa faa noget at vide om Planen selv og om, naar De har i Sinde at rejse." Nikolas Plan. "Ja, med Fornøjelse," sagde Dr. Nikola og satte sig mageligt til Rette i sin Stol og tændte en ny Cigaret. "Det er jo ganske naturligt, at jeg oplyser Dem om alt, siden De vil gaa sammen med mig.
Ellen Urnes Liv var da en rolig, aristokratisk Tilværelse med Formens Skærmbrædt rundt om: Døgnet og Moderne og Godgørenheden stablede noget Indhold op, og Tiden gik. Men undertiden, naar hun sad med en Bog paa sin Yndlingsplads i den gamle gotiske Stol under den store kinesiske Parasol, kunde hun pludselig læne sit blege Ansigt mod Urnernes Vaaben paa.
Dagens Ord