United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Er Mo'er klædt paa? spurgte han. -Nej, jeg har saamæn siddet lidt i min Krog, sagde Fru von Eichbaum fra Mørket: Men alt er i Orden. -Faar vi saa Christensen? sagde Karl, der var falden ned paa en Stol. -Ja. De sad tavse lidt, til Fru von Eichbaum sagde: -Og saa har jeg bedt Frøken Brandt.
Den gamle Tom svarede paa Kammeraternes Vegne: "Kaptajn Sand; stol paa, at vi, der skylder dette Skibs Ejer Takken for vor egen Frelse, ogsaa skal gøre vort bedste for til Gengæld at bjærge 'Pilgrim' velbeholdent hjem. Vi har stærke og arbejdsvante Arme, og dem maa De befale over." "Er der ikke ogsaa noget, som jeg skal gøre, Dick?" spurgte den lille Jack, smittet af den almindelige Arbejdslyst.
Rigtignok havde jeg aldrig holdt Tale før, men siden Corpus Juris var kommen saa godt fra sin Tale, kunde jeg vel ogsaa gjøre mig Haab om et lignende Held. Dog jeg veed ikke, hvad det var for et Kogleri: men hver Gang jeg vilde reise mig fra min Stol og slaae paa mit Glas, da var det mig, som om usynlige Baand holdt min Haand tilbage og lænkede mig fast til Stolen.
-Et enkelt, sagde Ladyen. -Sig os det, sagde Moderen. Ladyen lænede sig tilbage i sin Stol, og paa sit lidt fremmedartede Sprog, der gav Ordene en sær Klang, sagde hun langsomt: Jeg elsker Dig, som Havet elsker den vide Kyst, som det beskyller, dækkende og altid den bedækkende med et evigt Kys.
Katinka tænkte paa, hvor hun dog havde faaet nogle urolige Øjne, som saa gik til Døren, og saa til Dahl, mens hun blev ved at pludre. -Den er et Kvartér, sagde Kaptejnen. -Drengene er ikke kommet, sagde Thora. -Og derfor spiser vi ikke, sagde Kaptejnen. De maa vide, Fru Bai, det er Drengene, som er Herrer i Huset. Thora sagde ingenting. Kaptejnen satte sig paa en afsides Stol ved Skrivebordet.
-Ja, Berg sagde Redaktøren med sit lidt trætte Smil og drejede sin Stol, mens han saa' ned gennem Stuerne med den megen Belysning og de hvidbrystede Herrer Medarbejdere: -De forstaar det, sagde han; De giver os, Hvad vi vil have i denne By: Circenses et Circenses. -Han sagde, raabte Meyer hidsigt fra den anden Stue: Leve Samfundets Helbredere ... Hr.
Hvorledes det gik til, var der ingen, der rigtig vidste. Men pludselig standsede al Snakken i Butikken, og der blev dødsstille. Hans Joensen havde i sin Fuldskab kaldt Bonden fra Sund for Tyv. Kæmpen blev siddende urokkelig paa sin Stol. Ikke en Muskel fortrak sig i hans haarde Ansigt.
Det var de Unge, som begyndte at komme, purunge Piger i lyse Kjoler og unge Herrer med friske Skjortebryster, der bukkede rundt for de ældre. En lille Pianist, der var skægløs og halvforfjamsket og som bad om en Pude til sin Stol, kom endelig til Sæde ved Klaveret, og et Par Unge begyndte at svinge sig rundt paa Gulvet i Spisestuen, mens Herrernes Latter og Musikken blandedes.
Saa standsede han bag hendes Stol og sagde sagte: "Skulde vi ikke spørge Doktoren," han snuppede Ordene af som i Angst, blev rød i Hovedet, mens han talte. "Jeg har spurgt," sagde Moderen. Mer ikke, og William gik atter frem og tilbage med sænket Hoved. Høg kom lidt efter. Nogle Dage efter rejste Høg pludselig til København.
Bolling var kommen til Ro i sin Stol og Madammen var ilag med at strikke Hael. Tine sad nede paa Forhojningen, med Haenderne i sit Skod. Madam Bolling talte om "dem derovre" Fruen og lille Herluf. -Ja, hvad maa hun lide at sidde der og vide ingenting ja, hvad maa hun lide. -Ja, sagde Tine langt og mildt.