United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han havde alt for længe fundet sig i hendes Paatrængenhed; og tog hun sig ikke en mere beskeden Opførsel paa, maatte kun søge Arbejde andetsteds. Stine stod henne ved Døren og tabte ganske Maal og Mæle ved denne Tordenbyge. Hendes smaa, lurende Øjne vidste ikke det Sted, de skulde fæste sig.

-Skænk for, Stine, sagde Moderen. Jomfru Stine blev altid saa sørgmodig, naar hun havde drukket et Par Glas. -Og ogsaa for Børnene, sagde Moderen. Børnene fik Kirsebærvin, saa de blev helt øre.

Nede i Haven laa Stine Napoleon og lugede i et Urtebed. Da den gamle Frue i Afstand fik Øje paa hende, standsede hun op og nikkede bifaldende. Meget rigtigt af Dem, min Gode! sagde hun til Pastorinden meget fornuftigt! Fru Johannes blegfede Ansigt blev ganske purpurrødt, og Vejret gik fra hende: Hvad mener ... Deres Naade? stammede hun. Baronessen saa fra Øjenkrogene ned paa hende: Naa, saaledes!

Naa-aa, mente Amalie og skævede ondskabsfuldt hen til Naboersken. I var vel enige nok om den Ting! Hva' ved du om det? spurgte Stine skarpt. Næi, naturligvis! ... Har du kanske haft din Næse imellem? Næi .... Saa holder du din Hals! Put-Amalie bed Svaret i sig.

Jamen nu er han jo da blit gammel. Gammel? grinte Stine. , det er li'som med Juleøl: jo ældre det bli'er, jo værre sprutter det! Længe endnu vedblev disse to hæderværdige Kvinder at tale skønne Ord om deres arme Præst.

Moderen, der gottede sig som en Killing, der kommer til Varmen, lo og sagde: -Men, kæreste Madam Bølling, hvor véd De dog det? -Det kan man da læse i Kirkebøgerne, sagde Degnens Kone. Og hun tilføjede: -Men Dødsfaldene falder rigeligst i November. Frøken Stine sagde, at i hendes Skole havde de de fleste Fødselsdage i December.

-Ach, ja, sagde Madam Jespersen, den Stine la'er sig aldrig Ro. -Men man maa være taalmotich. Jomfru Helene lagde Kagerne paa et lille Porcellæns-fad med seksten smaa Haandbevægelser for hver Kage. Hun løb til og fra Køkkenet for at passe Kaffen, mens hun ustanseligt snakkede.

Nu kom imidlertid ikke alene Niels, men Hans og Peer og Søren, og Karen og Maren og Stine, og Præstekonen og Emmy og Gamle; kort hele Befolkningen var kommen paa Benene ved at see den tomme Slæde og ilede nu ud og slog Kreds om os: mit Uheld kunde da ikke længere blive skjult.

Der var ikke den Gave, som hun ikke graciøst prøvede paa sig selv. Degnens Kone, der sad ved Siden af Frøken Stine, fortalte at Madam Esbensen var kørt der forbi ad Ulkebøl til. Madam Esbensen var Jordemoderen. -Og, sagde Degnekonen, det er naturligvis til Sørensens. Jeg saa'et jo godt, hvordan hun, sidst hun kørte forbi, fyldte i Agestolen: -Det var paa det nærmeste. Emnet interesserede alle.

Jomfru Stine blev staaende i Husdøren og nikkede, men Jomfru Helene bøjede Blomsterne i Stuevinduet til Side med en sirlig Haand og smilede bare. -Moder, sagde den ældste Dreng, naar de kom ned paa Vejen, Jomfru Stine har Øjenbryn ligesom Lars Forkarl. Jomfru Stine havde Mandfolkeøjenbryn over et Par Ungpigeøjne. Moderen elskede at lade sin ældste Pode snakke.