United States or Nepal ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa fik hun set, hvem det var og tog fastere om Rebet, som bandt Grenene sammen. Jovist ... saa ... Han æ nu osse saa ong o saa klov. Næsen fik et Strøg med Bagen af Haanden. Resten snuppede hun i sig. Ærlighed varer længst. Jeg stillede mig op med skrævende Ben lige foran hende. Hunden strøg tæt forbi med en Hare. Jovist saa Far, de' har han Ret i. Hendes Øjne plirrede op i mine.

Hun vaagnede ved, at Døren knirkede, og holdt sig for Øjnene mod Lyset. "Hvem er det?" sagde hun hurtigt, "hvem er det?" "Mig ..." Hun rejste sig op, saá et Øjeblik paa ham, lagde sig ned igen og sagde mat: "Er Du ikke gaaet i Seng endnu?" "Jeg kan ikke sove," sagde han og stillede Lyset fra sig paa Bordet. "Og jeg har lige drømt saa ækelt," sagde hun.

Hans Dags Tider, og at hun vidste ikke, enten hun var besat eller ej, stillede sig ellers an for Kommissionen med sære Ord og Gebærder, ligesom hun vilde gjøre Komplimenter for de omkringstaaende, gjorde et Par Gange sine Ophævelser og anstillede sig imidlertid at være dum . Var dog let at holde, svarede ellers meget trodsig til, hvis som hun blev tilspurgt.

Stille kom han ind paa sine bare Ben og gik rundt og gav os allesammen Haanden. Foran os Børn stod han stille og mumlede en Bøn. Han bad om Lov til at ligge ude i Stalden for Natten. Far behøvede ikke at være bange, han havde aldrig Tændstikker hos sig. Da han var borte, gik jeg ud i Køkkenet. Lyset i Stuen faldt ud i Gaarden. Jeg stillede mig ved Vinduet for at se ham gaa ind.

Han gik tilbage, jagtede igen uroligt, forfølgende en smækker Statur, som gled frem, sært vuggende i Hofterne ... Hun gik ind i en Port og kom fra ham. Han strejfede igen. En Gadejægerske stillede sig op foran ham: -Hvad vil min lille Ven? sagde hun. Franz fo'r sammen og saá hende ind i Ansigtet. Saa lagde han sin Arm ind i hendes, og de gik hen ad Fortovet mod Lyset fra Alsterpavillonen.

Professoren tog ham i Armen: "Stop lidt," sagde han, "De har svær Hast." William stammede. Professoren førte ham ved Armen hen til Vinduet, stillede ham op lige mod Lyset, saá paa ham, drejede ham, betragtede ham igen. "Godt," sagde han og slap ham. William blev staaende. "Ja, De skal naturligvis være Skuespiller," sagde saa Professoren. William rendte op og ned som en besat nede i Søgangen.

Ovre i Foyeren var de to Herrer af »Buketten« allerede Kommen Og gik forfrosne og urolige omkring, bandende det Hele, nervøse og irriterede ved at skulle ud og spille løs for den tomme Sal. Selv Maskinfolkene slæbte trægere og mismodigt paa Fødderne, mens de stillede Lavrbærtræerne op i Hjørnerne paa Scenen, og ude i Salen et Par Sæder blev slaaet ned med dumpe Smæk i det store Hus.

Han satte sig paa Tilskuerpladsen, William stillede sig op i Baggrundsdøren. "Saa begynder vi," sagde Professoren. William kom ind og begyndte. Replikkerne er korte, afbrudte. "Tal højere," sagde Professoren. "Meget højere, jeg kan ikke høre Stemmen."

Men jeg kan ikke i al Evighed blive ved at tage til, hvad Fa'er ejer ... Naa, sagde han i en anden Tone og stod op: saa gaar det vel hjemad; det er vist paa Tiden. De gik ned ad Trappen ved en Haandlygte, som Adolf slukkede igen og stillede indenfor Døren i Stuen.

Pompadour stillede sig hurtig foran Døren: Nej, nej, sagde hun der kan Godsejeren ikke komme ind, der ligger jo Liget! Nils greb hende i Armen for at tvinge hende bort; men hun var stærkere end han, saa at de ligefrem brødes. Forbandede Kælling! hvæsede han og hævede Haanden for at slaa. Men hun stødte ham haardt for Brystet, saa at han tumlede tilbage.