United States or Bosnia and Herzegovina ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men denne, som baade fandt Indretningen gavnlig som en Øvelse til deres tilkommende communale og borgerlige Liv, og tillige vilde være fri for et saadant Regiments evige og utaknæmmelige Byrder og Ansvar, søgte ved saadanne Leiligheder kun at stille dem deres Mellemværende i det rette moralske og retlige Lys, og efter en lille Opmuntring af ham, deels i Skjemt, deels i Alvor, vendte de da atter trøstig tilbage til deres Stilling som hinandens Øvrighed og Undergivne.
Gamle Pastor ventede stille, med Øjnene paa Kisten. Stemmen lød kun saa halvhøjt, da han talte. Vintersol faldt ind ad Korvinduerne paa Kiste og Blomster. Gamle Pastor talte om de stille i Landet. Stille var hun stille i sit Liv; stille vilde hun bringes til den sidste Ro. Gud Herren, som kender Sine, gav hende et Liv i Lykke hos en god Husbond; han gav hende en Død i Fred af sin hellige Aand.
Svaermen var borte, og Landet var atter stille. Som dod laa den stivnede Jord. En Vogn naesten jog ind mod Bispens, saa Biskoppen stak Hovedet ud af Kaleschen for at se, hvem det var. Det var Madam Esbensen, der blev saa forfaerdet ved at se Bispen, at hun formelig gav sig til at neje foran sin gumpende Stol. Hun var hojrod og foraset.
Han havde li'saa stille hugget hele Kodillen et eller andet Sted, tror jeg ..." "Der tager De aldeles fejl, Hr. Kihler," sagde Hansen-Maagerup med fast Stemme. "Bøg har aldeles ikke givet sig ud for at have gjort en Opfindelse, som ikke han i Virkeligheden har gjort saadan noget kunde han aldrig gøre! Han er Hæderligheden og Retskaffenheden selv det vil jeg bare lade Dem vide!"
De hviskede i smaa Grupper, og en efter en gik de hen og kiggede ned i den tomme Grav tæt ved Muren. Inde i Kirken gik fire fem lydløse Koner oppe om Kisten og følte stille paa Kransene, Degnen og Lille-Jensen lagde Salmer paa Pladserne. De var færdige: Og Nr. 753 af Salmebog ved Graven, sagde Lille-Jensen.
Vi havde vel gaaet en lille Fjerdingvei, da Hans stod stille ved en Stige, der var lænet op mod Muren. Uden Besvær klatrede vi op til Skraaningens Fod. Men her tøvede vi og mønstrede med et tvivlende Blik den Sti, der skulde hjelpe os op, og neppe kunde skimtes som en lysere Zigzag-Streg paa den steile, smudsig-graa Flade.
-Den er vist sand, sagde Moderen. Men den gamle Degn sagde henne fra sin Stol i Mørket: -Ja, Kærligheden, det er no'et, man ikke tænker over. Den kommer. -Og gaar, sagde Moderen. -Ja gør 'en, sagde Madammen saa stille fra sin Krog. Der var saa tyst lidt. Men saa sagde den Gamle: -Ja, lille Frue sé, det er vist ret. Den kommer og den gaar.
To Professorer, som jeg havde staaet i nærmere Forbindelse med, vare entledigede fra 31. August, Gislason og Holten. Islænderen Gislason var en grundig Lærd, der levede stille imellem sine Bøger og helst undgik at træde offentlig frem.
-Ja han gør virkelig et rart Indtryk saa beskeden og forlegen endnu.... De var hjemme. Hr. von Pøllnitz sad længe i sin Stol, stille, med Hænderne paa sine Laar. Siden laa han timevis vaagen. Han sukkede og pustede og saa over paa Fru von Pøllnitz. Hun lod, som hun sov.
De to Gamle satte sig stille paa deres vante Pladser, to Stole ved Sofabordet, lidt ud paa Gulvet de vilde aldrig sidde i Sofaen i Skovridergaarden, der skulde Fru Berg blive mens Tine blev ved at gaae ud og ind og Sofie bar Pinde til den blaa Kakkelovn: hun havde anlagt "Torklaedet" imidlertid.
Dagens Ord