United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed! Og derpå kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi for hans Åsyn stille vore Hjerter tilfreds, hvad end vort Hjerte måtte fordømme os for; thi Gud er større end vort Hjerte og kender alle Ting.

Saa gik Frantz stille hen til Konen og spurgte næsten venligt: Naa, hvad er det saa, De har at sige os, lille Madam Henriksen, at vi kan faa Ende paa det? Pompadour vendte sig tøvende og raadvild om mod Sønnerne: Nu, det skulde frem, var det alligevel ikke saa nemt ... Men Sønnerne nikkede alle tre kort og bestemt; og Hans, den ældste, gentog: Ja, sig det kun, Mor; de skal jo ha' det at vide ...

Og Nathimlens Stjerner vel funkle med Glands I stille og kjølig Skjærsommer, Dog skjønnere funkler vor straalende Krands Af Roser og yndige Blommer. Blandt alle de Stjerner er een dog, hvis Skjær Er klareste Lys i Skjærsommer, Blandt alle de Roser er een dog især Den Rose for Alle de Blommer.

Egwinn , m 1,O, rosa, Sept.-Okt. Ingen af disse stille store Krav til Opbinding. Mange Varieteter er lige saa smukke, men behæftede med forskellige fejl. A. lævis Robert Parker , m 1,5. Lavendelblaa Blomster i September. A. novæ-angliæ Lill Fardell , m 1,5. Stærk karminrosa. September-Oktober.

-Det varede over et Aar halvandet Aar, sagde han og udtalte halvandet uendelig dvælende-blødt ... Du vidste det vel forresten? sagde han og saa op.... Herluf nikkede lidt ubestemt uden at se paa ham. -Brød, gentog han; og i en anden Tone, et Forsøg paa Ironi, der ikke lykkedes, sagde han: -Hun vilde ikke godkende mig som Fa'r. Der var stille i Stuen; man hørte kun Erhards hastige, syge Aande.

Om for Eksempel Majestæten blev hentet af Himlens Ild hjem til sine guddommelige Forfædre. Alvez og Negoro vidste ikke hvad de skulde stille op med den brændende Monark, og følgelig lod de ganske være at stille noget op, og saa roligt paa dette forfærdelige Skuespil. Og sandt at sige var der heller ikke noget at gøre.

Hendes hvide Ansigt var vendt opad og Hænderne havde hun løftet. Saa sagde hun pludselig: -Men Stjernerne er dog skønnere. Og mens de kunstige Lys langsomt sluktes, et efter et, og Busketterne laa i Mørke, saá de alle opad, mod Augustnattens Stjerner. -Vis os nu dine Stjerner, sagde Lady Lipton. Moderen rystede paa Hovedet: -Nej, sagde hun, lad os nu være stille.

Og da alle klappede, under langtrukne Bravoer, der gik over til et stort Hurra Etatsraaderne aabnede Mundene taktfast, ni Gange, stumme som Havets Fisk rejste Konferensraaden sig og sagde højtideligere, med Glasset i Haanden, mens der blev stille: Han vilde sikkert bringe Hans Majestæt denne Forsamlingens gentagne Hilsen.

Og blev til Drømme, der førte ud langt borte, hvor hun knap vidste. Der havde ogsaa været mere stille hos dem i den sidste Tid. Huus kom ikke saa tidt mer, nu i Foraaret. Der var saa meget at gøre, sagde han. #Naar# han kom, var han ogsaa saa uens i Humør.

-Og midt paa et Bal kunde Elisabeth og jeg mødes og trykke hinanden krampagtig i Haanden, mens vi saa paa hinanden med et fortvivlet Blik. Min gamle Ven sad lidt og stille sagde han: -Ja den stakkes Elisabeth. -Hvorfor hvad er hun nu hun er er vel gift? -Nej hun hævede sin Forlovelse den Vinter den Vinter den sidste Vinter hævede hun den pludselig -Hvem var han? Var det ikke Thorsen?