United States or Chad ? Vote for the TOP Country of the Week !
De smilende Blikke, som hun bestandig lod spille ind imod det skjulte Hjørne, hvorfra Stephensens Røst lød, vidnede om, at hun var jeg vil ikke sige just i Solskinshumeur, men snarere i en Tilstand af elektrisk Illumination. En af Herrerne tiltalte hende med et Navn, som jeg allerede havde hørt Sladderen sætte i Forbindelse med Stephensen.
Jo længer jeg kom frem, desto mere fortog denne Skræk sig; hendes næsten overdrevne Angerfuldhed over de uskyldige Forvildelser fik mig til at smile halvt medlidende, og naar mine Bryn trak sig sammen, var det af Uvillie mod denne Stephensen, og dog følte jeg en vis Taknemlighed, fordi han ikke havde taget hende.
Det veed du jo godt .... Du troede ikke, at jeg havde seet dig? Jo, jeg gjorde saamænd men først tilsidst du husker nok da jeg lo ad Stephensen og ad ad dem allesammen forresten. Stephensen satte et høist værdigt Ansigt op og strøg sig mellem Flippen og Halsen en Yndlingsgestus. Minna vendte sig endnu mere bort fra ham og saae paa mig med et lidt drillende Smil.
Liggende saaledes i timevis gjennemgik jeg i Tankerne Alt, hvad jeg havde oplevet i de sidste Dage, idet jeg begyndte med den foregaaende Aften hos Jagemanns og saa gik tilbage til Samtalen med Minna, til den med Stephensen længer naaede jeg ikke.
Ligesom hun neppe havde ytret sin Glæde over at have en Tegning af mig, før hun bad Stephensen om at tegne en af sig selv til hende, saaledes lod hun ikke en eneste Gang den Ene faa Noget paa den Andens Bekostning, og om der end var lidt Kunst og Beregning i denne Upartiskhed, saa var der dog endnu mere naturlig Følelse og instinktiv Takt.
Han var altsaa allerede indtagen i mig og betragtede mig, som han senere betroede mig, som et overjordisk Væsen, hvem man ikke turde nærme sig til. Da Hr. Stephensen havde boet fjorten Dage hos os, kom Musikeren en Aften til os for at gjøre et Afskedsbesøg. Jeg fulgte ham ud til Døren.
Men desværre var ikke engang jeg ganske sikker i min Sag, og jeg maatte sige mig selv, at da jeg var opfyldt af en meget naturlig Antipathi mod Stephensen, saa var det ikke saa umuligt, at den forledte mig til at gjøre ham Uret. Og i saa Fald Jeg vaklede endnu og allerede var det gunstige Øieblik undflyet mig. Se, du betænker dig du tør ikke, udbrød hun. Og dog har du kun os to at tænke paa.
Strax efter traadte Digteren ind til Selskabet: Lad det nu være nok med det Præk, Stephensen. Din lille Kone er ikke vel, og hun er sgu mere værd end hele din »Fremtidskunst«. Den næste Dag fik jeg et Brev fra min Onkel, hvori han bad mig om, naar jeg kunde rive mig løs fra Danmark, at tage til Stockholm og St.
Minna kastede sig tilbage og lo med Lommetørklædet for Munden. Naa, dèr fik du da en Compliment, der kan forslaa Noget, henkastede Stephensen. Han sad paa Forsædet, saae for det meste ud af Vinduet og tændte den ene Cigaret ved den anden.
Men kun høist utydelig, hvem det er, sagde Minna. Aa, du er rigtig et stygt Barn! Stephensen lo. Der kan De se, Frue! det nytter ikke, at De er saa godmodig Billedet kan ikke reddes men man kunde gjøre et nyt f. Ex. netop saadan en Blyantsskitse. Har De faaet malet noget idag, Hr. Stephensen? spurgte jeg.
Dagens Ord