United States or Sweden ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg vilde se endnu en Gang efter, om ogsaa Haandskriften var den rigtige, men det flimrede for mine Øine. Ja, det er godt, Tak skal I have. Farvel! Dèr havde vi altsaa »den danske Maler«. Hvis et Spøgelse havde præsenteret sig for mig, var det ikke løbet mig halvt saa koldt ned ad Ryggen. Altsaa Axel Stephensen! Ja, naturligvis kjendte jeg ham.
Men det er vel en umulig Fordring, og det er maaske kun af Ubekjendtskab med Følelserne, at jeg ræsonnerer saaledes. Det kan jo ogsaa godt være, at De, idet De læser dette, bedre forstaar Hr. Stephensen end mig, og at De føler, at det i hans Sted vilde være gaaet Dem ligesaa. Det var denne Følelse, som greb mig saa stærkt, da De havde kysset mig, og jeg havde ladet det ske.
Stephensen lo og strøg sig om Skjægget: Naa, i det mindste har jeg Grund til at ønske, at den nye Bestiller ikke maa være for kritisk, for to Gange lykkes saadan et Vovestykke ikke let. Men i alt Fald er det dog godt at vide, hvad man skal afbilde, og jeg har forlængst afluret Correggio, at den gode Dame ikke læser i Biblen, men i en eller anden ikke altfor anstændig Hyrde-Roman.
Stephensen, som ved sin Deltagelse og Interesse for mig først ruskede min egen Værdighedsfølelse vaagen og hindrede mig i at døse hen i den usunde Luft, som vistnok var paa gode Veie til at ødelægge mig. Hvad vor Brevvexling angaar, saa har den med større og mindre Mellemrum fortsat sig indtil nu over halvandet Aar.
Jeg forstaar ikke dette .... Du elsker mig, siger du, jeg føler det, jeg vil ikke tvivle derom, men saa mener du tillige, at du elsker Stephensen. Det er mig en Gaade; jeg troer, at det ikke er Forelskelse, men Erindringen derom, hvad du føler for Stephensen, og det er for lidt til at binde sig paa for Livet, især da, naar en ny Lidenskab staar imod den den levende Følelse maa have sin Ret.
Stephensen hed han saamænd han boede her et halvt Aar Hun talte langsommere, gik næsten i Staa, og betragtede mig med et Blik, der var saa lurende, som hendes noget sløve Øine kunde udsende. Ja, jeg veed det nok, Minna har fortalt mig det altsammen, hun holder ikke Noget hemmeligt for mig.
Det er sandt, begyndte Stephensen efter en Pause, din Moder har jeg da gjort en Visit, og det glædede mig at finde hende saa rask og rørig. Har du allerede ? og du kom igaar? Nei, idag med Formiddagstoget. Og reiser igjen? foer det ud af mig. Ikke just imorgen, svarede han med et spottende Smil. Jeg troede det næsten, sagde jeg tørt, siden De var saa hurtig med Deres Visit.
Nu vidste jeg, hvem jeg havde for mig: det var hendes første halvt-barnlige Kjærlighed, den Musiker, som Stephensen havde seet hende give Afskedskysset. »Og det var hos dem jeg kom,« sagde jeg; »det vil sige, Jagemann var død, det var hos Fruen og Datteren.« »Minna, det var en smuk Pige!« Vi stirrede begge ned i vore Glas, som om vi med Heine saae Alt deri
Af det livlige Selskab derinde kjendte jeg kun Minna, som jeg saae i Profil en Smule »tabt« Profil, neppe en halv Snes Skridt fra mig. Stephensen maatte sidde inde i en Hjørnesopha, der kun viste sig med Lidt af det fjerneste Armlæn.
Det lykkedes mig ikke at faa min Stivnakke bøiet maaske har du Hovedskylden, og det er ikke det Mindste, jeg har at takke dig for. 26de April. Vi levede meget selskabeligt, da Stephensen havde en sand Mani for at adsprede sig, og denne Selskabelighed varede ofte til langt ud paa Natten.
Dagens Ord