United States or Mayotte ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oven over vort Hoved knejsede de to store Taarne, som danner en Del af Muren selv, medens vi til højre og venstre, saa langt Øjet kunde naa, saá en endeløs Forvirring af Byens Tage, der næsten alle var bedækket med en Slags vissent, brunt Græs, ja, i mange Tilfælde voksede der endogsaa smaa Træer og Buske ud af Mellemrummene mellem Stene.
Hun blev ved at sidde med sammenknyttede Hænder, og pludseligt talte hun helt roligt: -Hvad der undrer mig, det er at de alle er saa dumme; at ikke en af dem alle er klog nok til at ville lade sig stene, fordi han havde sagt Sandheden.... -Ja, men hvilken Sandhed? sagde Tine, der under Moderens "Læseraptus" var helt fortvivlet. Moderen sad lidt: -Aa, sagde hun, Sognefogdens Søn kendte den.
Jeg og Faderen, vi ere eet." Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham. Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?" Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."
-Hvilket? spurgte han. -En Brillantsnor. Konferensraaden flyttede sit Øje: -Penge er bedre, sagde han: saadanne Stene kan synke i Værdi. -Ja, Hr. Konferensraad. Konferensraaden drejede Hovedet: -Skærmen, sagde han. Hr. Hansen satte Skærmen over Lampen. -De kan gaa. Den store Dør gik op. Det var Hofjægermesterinden, der kom ind og stod midt i Stuen: -Hvad er her foregaaet?
Ja ... han har vel haft sig et Par Bislaafersker, som nu melder sig og laver Fest. Ja e, nikkede den firkantede de Uldahlsfolk har jo altid vaaren fortærende efter Hunkønnet ... De siger, at det skriver sig fra Etatsraaden, han ha'de nok tre Stene, siger de. Men det er vel Løgn.
„Visselig, saadan er det,“ sagde mange i Munden paa hinanden. „Vi har jo hørt om, at det er gaaet mange Folk saaledes. Og det er ikke længe siden, at vi hørte, at man langt Syd paa var ved at udrydde et helt Folk, fordi deres Land var rigt paa Guld. Den stærke tager fra den svage. Og vi er jo kun faa heroppe. Derfor vaages der over vort Land. Vel, om der aldrig maa findes kostbare Stene heroppe.
Men da der blev et Opløb, både af Hedningerne og Jøderne med samt deres Rådsherrer, for at mishandle og stene dem, og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land, og der forkyndte de Evangeliet. Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gået.
Minna svarede ikke, men undersøgte ivrig en ny Bunke Stene, som hun havde skrabet sammen. De nævnede en Broder, jeg har aldrig hørt ham omtale. Er han maaske ikke mer i Dresden? Han døde for et Par Aar siden. Herregud! ogsaa det skulde De opleve. Det maa have været et tungt Slag for Dem. Aa, jeg brød mig, sandt at sige, ikke saa meget om ham.
Den indeholdt neppe mere end halvtredsindstyve Huse, hvoraf de fleste var af den sædvanlige thibetanske Art, det vil sige bygget af løse Stene med Tag af Fyrretræsspaaner, saa at det var let baade for Vind og Regn at komme derind. Familien bor i det ene Værelse, og det andet, for der er sjældent mere end to, er beboet af Køer, Svin, Hunde, Høns og andre Husdyr.
Som Barn sværmede jeg for den Slags klare Stene, jeg havde en Mængde af dem og bildte mig ind, at jeg var en Prindsesse, og det var mine Ædelstene. Den lille Amalie, sagde jeg, at jeg vilde give dem til? hun var saamænd i Stand til at blive fornærmet paa mig, og hendes taabelige Fader kunde godt falde paa at give hende ægte Ædelstene for at raade Bod derpaa.
Dagens Ord