United States or Åland ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Hys, hvad er det? hun greb Karl om hans Arm; men saa lo hun, stille, mens hun blev ved at lytte. Oppe i Lægegangen lød der Latter og Trin: Det er Kandidaterne, hviskede hun. Der lød et Rabalder, mens alle derinde raabte og lo, og Karl sprang op ad den lille Trappe og smækkede Døren op: -Hvad er dette? raabte han med en skarp Stemme. -Overlægen, var der En, som skreg.
Op fra Trappen til Kælderen hørte de Kokkenes Støj fra det store Køkken og Kyperens Stemme, der raabte Vinsorternes mange Navne gennem Talerøret. Emmen fra Køkkenet slog imod dem, da de gik ned ad Trappen. Bag de store, aabne Døre til Anretterværelset, hvor Jomfruerne travlt rangerede Fadene under de høje Varmelaag, saa' de det store Køkken saa oplyst som til Fest.
Dette her med smale Steder over det hele det kommer bare af Korsettet. Det har jeg læst om i en Lægebog ... Jo Sessi var sgu netop køn hun var saadan landskabelig ja der var Partier af hende, som ligefrem ikke var til at staa for. Og saa havde hun en Stemme den var, saa det bævrede indeni En, naar hun rigtig lagde Kraft i og tog til at jodle.
"Det var en grim Afskedshilsen og et stygt Minde," sagde den unge Mand og saa alvorligt paa Thomas, idet han lod sig falde tilbage paa Toften ved Siden af ham. "Hæ, stygt Minde," vrængede Thomas foragteligt. Hans Stemme var saa rusten som et gammelt Spiger, og hans røde Skæg strittede som Piggene paa et sindssygt Pindsvin. "Stygt Minde, stygt Minde.
'William stod stille: "Jeg tror, De vil blive til noget," han saá længe paa ham, saa sagde han ubeskrivelig mildt: "Der maa være en Lov om spildte Kræfter om at de ikke spildes. Saa vil meget komme Dem tilgode, Andersen ..." Hans Stemme brødes, og nogle Taarer randt ned ad hans Kinder. "Farvel. Andersen," sagde han, saá atter paa ham gennem Taarer.
-Og Hans Excellences Stemme lød paany som før og, et Nu, saá hans Øjne ud, som overmandedes han af en urimelig og en til Bunden loddet Smerte : hvem tror Du vel, min Pige, betyder mer end Sandskornet i den hede Sky. -Hvad taler I om? sagde han pludselig atter højt ned til Eck og Marschalinden. -Politik, sagde Marschalinden.
Berg foer fort med at laese om den sidste Procession og om Talen. Hans Stemme blev bevaeget, saa man horte den knap: ... "Han er nu bortkaldt fra sit Folk, men dets Kaerlighed ledsager ham til Graven med et inderligt Farvel.
Jeg antager, at min Tale havde gjort sin Virkning, og at ingen ønskede at være den første til at kompromittere sig i Kejserens Øjne. Prinsessen saa sig omkring med lynende Øjne, og derefter brød hendes Stemme Stilheden. "Skal en Kvinde virkelig give Franskmanden Svar!" raabte hun. "Er det muligt, at der ikke mellem Lützows Jægere findes En, der kan bruge sin Tunge lige saa godt som sit Sværd?"
Der kom Skridt fra Baronens Stue i Gavlen, og Tine horte Korrespondenternes Stemme paa Trappen: -Nej ikke den tapreste Korrespondent gaar mere ind i Byen, sagde den Sortsmudskede. Og Baronen svarede: -Som sagt som sagt nu maa man vente de store Begivenheder. Doren blev atter lukket og ogsaa Baronens Trin dode hen over Loftet. Kun den Sovnlose gik og gik. Maaske haabede Tine nu slet ikke mer.
Hendes Liv var kun et Haab: at han vilde kende hende igen. Men den Doende slog blot Ojnene op og saa paa hende som paa den tomme Vaeg. -Marie, Marie, kaldte han svagt, Marie, tag Herluf ved Haanden han graeder han graeder ... Han blev ved at hviske. Hundene rejste sig ved Lyden af hans Stemme og klagede sagte. -Se de Umaelende, se de Umaelende, graed Gaardkonen.