United States or Jamaica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg kan ikke gøre mig fri." "Nej, De kan det vel ikke," sagde han langsomt. "Ikke uden at De havde Nogen at holde Dem til udenfor Nogen, som De holdt af." "Ja men det ..." Hun standsede. Hun var kommen til at se paa ham, og det gav et næsten umærkeligt Ryk i hende. Hans Ansigt var ganske roligt. Men som han stod der foran hende, saa han ud som en pludselig hærdet Beslutning.
Om jeg spillede godt eller daarligt, kan jeg ikke huske. Jeg véd kun, at Nikola lagde sine bestemte Planer, forberedte Angreb og lagde Snarer for mig, og ikke blot det, men ogsaa udførte dem, som om han ikke havde Tanke for nogen som helst anden Ting. Vi spillede til Daggry og standsede kun for at kaste Brænde paa Ilden og én Gang for at søge at hjælpe Kulien, lige før han døde.
Atter truede han med Revolveren og smilede ondt. »Tag jeres Frakker af! Naa! En to « Kunstnerne adlød mekanisk og trak Frakkerne af. Fyren saa paa dem, følte paa Tøjet, men syntes ikke tilfreds. »Vesten med!« brølede han. »Jamen, kæreste Herre « Lane standsede midt i Sætningen. Det hjalp ikke at modsætte sig, Vesten kom af. »Saa værs'god, maa vi saa være fri?«
En lille Purk paa fem Aar med en stor rød Hue paa Hovedet standsede midt i en Svingning og blev af Forundring staaende paa eet Been, da vi kjørte forbi: det var Julenissen, der bød os velkommen.
Nina havde meget at fortælle, mens hun haandterede Støvekosten paa Skrivebordets Nipssager. "Saa var her Bud fra Gerson, om han kunde komme her iaften. Jeg sagde, jeg vidste ikke, om Du skulde ud." William sad og stirrede. "For det er jo," Nina vendte sig, og i det samme standsede hun med et Ryk. Med et eneste Blik saá hun, at Slaget var kommet. "William!
Kun saa meget kan jeg sige, at jeg havde Hjertebanken, mens jeg steg op ad Bakken og hyppig standsede for at se ned over Dalen, hvor de smaa Lyspunkter bevægede sig imellem hverandre; enkelte Steder lyste ogsaa Løvrammen om en lille blank Rude, og rundt om mere fornam end saae Blikket de steile Klippemasser, der alle syntes at være lige nær.
Nu og da svigtede Bevidstheden ham, saa blev han trukket og puffet afsted. Der kom et Vindstød farende og standsede dem alle tre. Det varede længe, inden de kom i Gang igen. Det nytter ikke. Det nytter ikke. Herregud, at de ikke kunde se, at det ikke nyttede. Og ligesom paa Trods lod han sig falde. De kunde ikke holde ham oppe, og han faldt forover imellem dem med Ansigtet mod Jorden.
Han lagde et tøvende Eftertryk paa "ha'e", som om han standsede foran et eller andet fortiet "Men"; og de gik lidt igen, før han sagde, i sin slæbende Tone: -Men De er s'gu en Drømmer, Knuth ... Og en kvindetilbedende Person. Pisken røg nervøst bort fra Knuths Læber. -Ja, hvad er der andet? sagde han.
Det var svært at komme frem, han gled ad og ind mellem Klyngerne, han kom til at støde til en rund Albu, han maatte skubbe til et Silkeslæb med Foden ... Damerne stod eller sad under Lysekronen med Hovederne tæt sammen. Vifterne gled frem og tilbage, dækkede og blottede, blottede og dækkede Skuldres Hvidhed og Halses Skønhed. William standsede.
Teatret var Stedet, hvor Banen var brudt, der var Sam-Interessen vakt: Ibsen og Bjørnson var ikke Nordmænd mer, de var blevet Skandinaver, de spilledes lige op til Haparanda, lige over til Wiborg, Wiborg i Finland ... allevegne. -Sér du, fortsatte han og standsede ved Vinduet: Det er Konjunkturer.