United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tøs dog! truede den gamle Frue, da Karen kom ind i Stuen. Saa du det, Bedstemor? lo hun og for hen til Vinduet for at se, om Jens stak i Busken endnu. Men han var da sluppen løs og gik nu op gennem Haven. Hvad er det, der banker oppe paa Loftet? spurgte Karen og lyttede. Larmen deroppe var begyndt igen.
"Ellers Tak, men det ærgrer s'gu bare En, naar man ser, man ikke kan noget af det Skidt." ... De sagde ikke mere, men laa længe ved Siden af hinanden. Saa sagde William: "Du talte i Formiddags noget om din Kusine" Solen stak ham i Øjnene og han holdt Straahatten helt for. Gerson lo. De laa lidt: "Hun er da arriveret hjem igen," sagde Gerson.
Povl Langtryne vekslede et Par Ord paa Inkasproget med sin Vaabendrager. Radamaly suopis sek! sagde han Vi har Brug for en Blodhund. Jørgen stak øjeblikkelig Snuden mod Jorden og fraadede vildt. Af Sted! kommanderede Langtryne Min Fader Ligæderen vil møde os i Sumpene nord for de store Søer! Og bort smuttede Indianerne mellem Buskene. Snart hørte man kun Blodhundens Glammen i det fjerne ...
Jeg stak Næsen hjemad med Regn lige ind i Fjæset, og det blev mørkt, før jeg naaede ind i Skoven. Der var tændt Lys i alle Husene, som jeg kom forbi vaade, blinkende Lys, hvis Straaler sitrede for Vindstødene. Regnen faldt som Guldstøv gennem Skæret. Jeg kom forbi et Udflyttersted, hvor der ikke var hængt for Vinduerne. Folkene der havde ingen Naboer. Et Øjeblik blev jeg staaende og saa ind.
Gamle Seemann skulede arrigt: Mor skal altid tænke ! Ja, tænk, Rositta og Isidor, Far tænker aldrig! Næ, hva' skal de Narrestreger til! Jamen, naar man nu ikke kan lade være ! Visvas, vel kan man saa! ... Hvem køber dit Hø , Isidor? Herredsfuldmægtigen smilede: Havemanden faar det for at slaa det. Du er flot, maa jeg sige! Den Stak der er da nok sine fem Kroner værd.
Saa var de to Fruentimmer alene. Stasia sad og vædede Pegefingeren og fiskede de Smuler af Hvedebrødet op, som laa tilbage paa Papiret, det havde været pakket ind i. Naa, Moder, tag dig nu ikke det saa nær, skrev hun og stak Tavlen hen til Maren. Den Svinehund! sagde den gamle. Aa ham har en opfødt med sit eget Hjertes sure Mælk!
Karl rynkede Næsen: -Vist saa, alle vi Eichbaum'er er Jyder. Det er da der, vi har haft no'et. Og de drak. Karl blev ved at sidde og rette an for hende stadig med Albuerne paa Bordet: Ost og Sellerier, som han to Gange stak over og dyppede i hendes Saltkar. -Hvor de var dejlige paa "Ludvigsbakke", sagde Ida. -Ja.
Han tav igen og trak Kasketskyggen ned. Solen stak ham maaske i Øjnene. Saadan laa han en Stund. Lidt efter gav han saa, i knappest mulige Form, følgende Forklaring om Forliset: »Om Formiddagen fik vi Læk i rum Sø; den maatte være temmelig stor, for Vandet steg, og Møllepumpen, som gik og gik, kunde ikke holde Stand. Uophørlig steg Vandet i Lasten og trængte ind i Rummene.
Jeg holdt Lyset i Vejret og fik nu Mandens Hovede at se, som det stak op af en Tønde. Han havde en gylden Kokarde paa sin sorte Hue, og Udtrykket i hans Ansigt fortalte mig straks, at han var Officer og en dannet Mand. "Min Herre!" raabte han paa udmærket Fransk, "jeg overgiver mig til Deres Beskyttelse. Men giver De mig ikke Deres Løfte, vil jeg sælge mit Liv saa dyrt jeg kan!"
Ida stak en lille forseglet Pakke ned under hver Hovedpude. -Du bestiller ikke andet end at gi'e, sagde Olivia. Ida stod foran "Proppens" Seng: -Hvis man kun havde nogen at gi'e til, sagde hun. De kom ned i Stuen, og Olivia fortalte Fritz om Pakkerne. -Det kan jeg da ha'e Lov til, sagde Ida: den sidste Aften. -Naa, ja, sagde Olivia og lo.