United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Konferensraaden blev staaende, perplex, foran de to Borde med de opadvendte lakerte Ben: Alle Bordene var saadan. Konferensraaden gik fra det ene til det andet og løftede de kønne shirtingforede Bordtæpper og slog paa de smukke sorte Plader med Knoen, heftigt og heftigere: -Dette var for usolidt gjort. Pludselig havde Martens set ham gennem Glasdørene og var løbet op i Kontoret.

-Degnen giver mig vel Lov til at være her, sagde Agnes. Agnes og Bentzen gik stille hen ad Vejen. Karlen stod allerede og ventede ved Porten. Med Hænderne i Kaabelommerne blev Agnes staaende og saa' paa Karlen, der lukkede Porten og satte Hængelaas for. Lille-Bentzen smaasnøftede endnu da han gik med Farvel. Agnes blev længe staaende foran den stængte Port. Bai var meget hos Abels.

Han selv blev staaende nogle Øjeblikke paa Fortoget og saa sorgmodig ud over det store Torv, der laa mørkt og forladt i Oktoberaftenen: -Skade Skade sagde den store Impresario i en trist Tone: det var et saa smukt »Terrain«. Han bøjede om ad Hovedvagtsgade for at gaa til Telegrafstationen: han meldte til Gøteborg et »velbesat Hus og fuldstændig kunstnerisk Sejr«.

Bedst som han var optagen af sit Arbejde, kunde han springe op og gaa ud. Ofte blev han borte i Timevis. En Dag, da det hændte, listede Hansen-Maagerup sig efter ham. Han fulgte ham gennem den ene Gade efter den anden mest Sidegader, hvor han øjensynlig intet havde at gøre. For det meste gik han rask til, men undertiden kunde han blive staaende udenfor et eller andet Butiksvindue.

Ingen havde hort Doren gaa, men de vendte sig alle, nu ved Stemmen, og de blev staaende forvirrede, som Folk, der pludselig vaekkedes: -Aa, her er Selskab!

Fru Bai smilede stille og lod sig kysse. -Gud forbarme sig, sagde Præstefrøkenen, faar vi ikke uventendes en ny Hane til Gaarden. Der er han! De hørte Støjen af Toget der borte fra og den stærke Klapren, naar det gik over Aabroen. Langsomt kom det vuggende og pustende frem over Engen. Præstefrøkenen og Fru Bai blev staaende paa Trappen. Frøkenen holdt Fru Bat om Livet.

Folkene pebes forefter; men de klagende Syndere maatte paa staaende Fod entre tre Gange op og ned ad Storreisningen, og denne Manoeuvre foretoges i adskillige Dage, tre Gange hver Dag, til megen Moro for den øvrige Besætning. Der var stor Jubel paa Banjerne, naar et langt varslende Stød i Piben efterfulgtes af det tjenstlige Brøl: "Appetit-Kompagniet paa Dækket!"

Støvlemanden“, der følte sig uhyggelig til Mode over alt dette Trolderi, vilde rende sin Vej, da han bliver opmærksom paa noget, som bevæger sig frem og tilbage paa Væggen under en stadig Dikken. Det var et Ur, men saadan noget havdeStøvlemandenaldrig set, og han faldt igen i Staver. „Hvornaar mon den Tingest vil standse?“ tænkte han og blev staaende, gloende, midt paa Gulvet.

Af og til lød ogsaa de bekjendte Pilgrimssange: " O Dieu vainqueur, sauvez Rome et la France par votre sacré coeur," og lignende. Men det var kun sporadisk; hurtigt vendte man igjen tilbage til Provences egne Kvad, til hvilke der da tidt paa staaende Fod improviseredes et Refrain, som gjentoges med stigende Begeistring efter hvert af de halvhundrede Vers, hvoraf disse Sange ofte bestaar.

De havde det lidt, og han vilde just gaa. -Skatte Deres Højhed.... Hendes Højhed tog et Nøgleknippe i et Skrin og aabnede et lille Skab i Væggen: Det vil ikke op, sagde hun. Endelig gik det: Ja, det er vort Musæum her. Hr. Kaim blev staaende fire, fem Skridt fra hende med halvbøjet Hoved. Hendes Højhed tog et lille Skrivetøj ud af Skabet. -Det har tilhørt Napoleon, sagde hun og rakte ham det.