United States or Syria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Under den rystende Bevægelse stødte vore Skuldre bestandig sammen. Men mit Haandtryk besvarede Minna neppe, og hun var meget ordknap. Jeg vilde drage hende til mig, men hun flyttede sig til Siden og pegede med et sky Blik paa Vinduet, der formørkedes af Conducteuren.
Og jeg sagde endda, at hun skulde vente, til jeg kom tilbage. Aa r! sagde Isidor ærgerlig Se, at faa hende bort igen, Anna! Sig, at her er Gæster. Men Lig-Johanne var ingen »Strø-for-Høns«. Hun stødte Stuepigen til Side og gik frem. Hendes Gang var usikker, og hendes Ansigt blussede. Hun er jo drukken ...! sagde Fru Thora og krøb nærmere ind til sin Svigerdatter Far, hun er drukken!
De næste tre Døgn krydsede Fartøjet videre, Vinden var bleven til regulær Storm med høj Sø og vedvarende Regntykning og saa en Morgen Kl. 6 stødte Fartøjet paa Grund, det var netop Ugedagen efter Afrejsen fra Helsingborg, en besværlig Uge!
-Da er det s'gu galt, sagde Skovrideren: Madsen, der repræsenterer Krigsmagten. Vaabenbrødrene skulde rykke op Klokken tolv. De unge Piger kom fra Lunden i en stor Flok, og Apotekerens Frue hilste op til Højen bag en hvid Parasol. Ida tog alle i Haanden, før hun gik op. Madam Madsen vilde gaa lidt ned over Engene, som stødte op til Lunden, og Skovriderens slog Følge.
I samme nu som Baaden stødte imod det Plateau, hvorpaa Teltene var rejst, satte Herkules i Land med et vældigt Spring. To Indfødte løb efter ham, men Kæmpen svingede sin Bøsse og knuste med Kolben den enes Hjærneskal. Den anden sendte han med et kraftigt Spark ud i Vandet, og saa satte han afsted, fulgt af en Kugle og Pileregn, og et Hyl af Raseri fra de Indfødte, der saa ham forsvinde i Skoven.
Ude i den lange Gang stødte han med Albuerne en Dør op og fandt frem til en Seng, hvorpaa han kastede sig for, et Øjeblik efter, at snorke højt. Det var Hans Excellences Seng. Den unge Hvide var vendt tilbage til Dagligstuen: -Papa var gaaet, sagde han og indtog atter sin Plads.
Kan Du høre? De kommer nærmere! stødte Johanne frem i sin Angest. Men den lille klappede beroligende hendes Haand: Nej, nej, vist ikke saa, Mor ... sagde hun sagtmodig Kom, saa gaar vi lidt; det plejer jo at hjælpe. Og Moder og Datter begyndte at vandre op og ned i Værelset. Luk Øjnene, Mor; jeg skal nok lede Dig. Lig-Johanne klemte Øjnene fast i.
Pompadour stillede sig hurtig foran Døren: Nej, nej, sagde hun der kan Godsejeren ikke komme ind, der ligger jo Liget! Nils greb hende i Armen for at tvinge hende bort; men hun var stærkere end han, saa at de ligefrem brødes. Forbandede Kælling! hvæsede han og hævede Haanden for at slaa. Men hun stødte ham haardt for Brystet, saa at han tumlede tilbage.
Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: "I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?" Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os? Vil du slå mig ihjel, ligesom du i Går slog Ægypteren ihjel?"
Brodersen sad med begge Armene paa Bordet: Ja, sagde han med sin fede Stemme: nogen maa jo være Bukkene, der sendes ud i Ørkenen. Adolf vendte sig og lo længe, overstadig ad Brodersens bibelske Vittighed: -Ja, Skaal for Bukkene, sagde han og stødte sit Glas mod de andres, mens han blev ved at lé.
Dagens Ord