United States or Uganda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hendes fine regelmæssige Ansigt og gyldenblonde Haar lyste i Solen; og Maleren havde lagt i hendes dunkelblaa Øjne hele den sprøde Længsel efter »Lykken«, der gør Ungdomsaarene til saa koglende-løgnagtig-forjættelsesrig en Skærsommernatsdrøm ... Er det Fruen? spurgte Møller Hammer, en af Nils Uldahls Folketingsstillere, han stod og stirrede betaget paa Billedet.
»Holder De meget af at dandse?« spurgte jeg Andrea Margrethe. »O jeg kunde gjerne dandse hver Dag fra Morgen til Aften og skulde aldrig blive træt«, sagde hun. »Det mener Du ikke«, sagde Emmy. »Jo vist mener jeg det og Du holder ogsaa af at dandse, men Du tør ikke sige det af Frygt for Fader.« »Jeg har aldrig lagt Skjul paa, at jeg holder af at dandse«, svarede Emmy.
Han fuldendte ikke, men gik hen mod Døren. "Høg" Grevinden rejste sig "hvad er der hændet Dem?" William svarede ikke. Han løftede blot Hovedet og saa paa hende. Hun var traadt op paa en lav Skammel, der stod foran Divanen hvor hun var stor og smuk! Og William standsede: "Jeg har ikke haft det saa godt idag." sagde han sagte. "Og hvor gaar De nu hen?" spurgte Grevinden, et Par Skridt fremme.
-Hm, gaar de to unge Piger alene. -Skal jeg saa læse, Mo'r? spurgte Ida. Hun tog Dagens Avis og begyndte at læse med en tydelig Stemme, fjerde Side: "Tjenester" og "Køb og Salg". Det hørte Fru Brandt først, med Hænderne i sit Skød og et Par Øjne, som saá hun, skrapt, gennem Væggene ind i alle de Huse, hvor der søgtes og skiftedes.
Ellen lagde sin Bog bort: Carl, sagde hun. Kom hen til mig. Carl stod op: Hvad skal jeg. -Sæt Dem her. Ellen blev ved at smile: Hvorfor er De nu vred paa Vilsac? spurgte hun. -Jeg er aldeles ikke vred. Han satte sig, og hun strøg sin Haand over hans Haar. Og meget mildt sagde hun: Nei Carl De skal ikke være bange. -Bange? Kan De ikke forstaa det? Han bøiede Hovedet.
Thi han lagde hele Skylden paa Moderen; hun var da ogsaa bleven saa forfærdelig «ordinær», syntes han. Det havde han ganske vist aldrig før lagt Mærke til, men nu ved Siden af disse to fine, velopdragne Damer! Horribel! som Grevinden sagde. Og sikken hun saa væltede sig ind paa disse to vildfremmede Mennesker og spurgte, om hun kunde logere der, naar hun kom over til Brylluppet!
-Og hvordan gaar det med Vilhelm? spurgte han. -Han og Fru Urne tog sig atter sammen : han bliver saa let febril, véd Du ... -Ja, sagde Excellencen, jég ved det. Det hører hans Alder til. -Men, sagde han: lad ham ha'e sin Frihed og laas ikke hans Dør. -Farvel, min Pige. -Farvel, Onkel Hvide og Tak, fordi Du kom. Hun fulgte ham ud, og Vognen satte sig i Bevægelse.
Betjenten gik frem over det maattebelagte Gulv, og de ventede alle tre tavse, til Døren blev lukket op igen. Hr. Rowan spurgte, og de svarede efter Tur. Det begyndte med Martens. Det gjaldt om at fastslaa Udviklingen for at komme til Klarhed om Grænsen og Omfanget af Falsknerierne. Man maatte kende Midlerne, Kapitalen, med hvilken der fra Begyndelsen var arbejdet.
"Og saa giftede han sig vel og forlod Fru Carruthers?" spurgte jeg. Jeg vilde gerne høre saa meget som muligt. "Ja ," svarede min gamle Oberst, "jeg var hans Forlover." "Og hvordan var min Mama?" "Hun var den yndigste Skabning, jeg nogensinde har set," sagde han, "lige saa yndig som De, men De er Deres Faders udtrykte Billede, alt undtagen Haaret, hans var lyst."
"Er det sandt?" spurgte Vennen sagte, som slagen af Rædsel, "nej, det er umuligt," aandede han op, "du vil bare narre mig." "Det er sandt. Jeg har stjaalet," gentog Niels tungt og tonløst som før. "Ja men, hvorfor i Herrens Navn da," buste Vennen ud. "Hvad har du stjaalet?" "Faar," sagde Niels kort og plumpt.
Dagens Ord