United States or Cabo Verde ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud. Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."
De grinte da ogsaa af det paa Kontoret. Aa i Dag vil den gamle Naade si'e det til Sønnen? spurgte Maren. Den døvstumme nikkede: Ja, ja! Hva' Fa'en mon han saa gør? spurgte Søren. Han skyder Greven! skrev Stasia. Jeg tror snarere, han tærsker Konen, mente Maren. Det bruger man ikke i di Klasser! skrev Stasia. I snakker! sagde Søren pludselig. Lad os heller faa en Skaal Kaffe til!
Kvarter efter Kvarter blev han og lod sig martre af Sofies Snak, som led han ikke nok. -Og det har da forresten hele Degnens Hus, graed Sofie videre. -Indtil den sidste Dag, sluttede hun. -Ja, sagde Berg. Det var, som sad der ham en Orm i Sjaelen. Han rejste sig og gik ud. Et Kvarter forlob han spurgte igen, om der var Bud fra Skolen. Men der var intet. Saa gik han.
Lieutenanten blev ved at fortaelle i Virkeligheden havde han ligget i Nr. 10, hvor der i Dognets Lob var faldet to Granater : -Hedt var'et, sagde han, men man vaenner sig jo til Ilden. Han strakte Benene frem for sig og foer fort med Snakken, mens han, som i Tanker, forte Tines slappe Haand ind mod sit Knae. Saa De de Dode? spurgte Tine kun og flyttede sig ikke.
Nu var han bleven venlig og spurgte igen „Støvlemanden“ om, hvad han vilde have for sit Ræveskind. „Støvlemanden“ pegede paa Bøsserne, Kaptainen kom med dem alle sammen, og han valgte sig den bedste ud.
»Hvorfor tøver Du?« spurgte denne, der bemærkede min Langsomhed, »er Du maaskee bange for, at jeg har noget Ondt i Sinde?« »Nei paa ingen Maade«, svarede jeg, idet jeg hurtigt gjorde mig færdig. Vi vare afklædte paa samme Tid, og een, to fore vi over Gulvet og: tre forsvandt vi hver især i et Hav af Dyner.
Inde i det simple Herberge, hvor Mikkel havde Kvarter, sad et Selskab af Knægte ved Drikken. Axel gik dem forbi med en Hilsen og ind bagved i et af Kamrene, hvor Mikkel laa. Der var mørkt derinde, og Luften var meget kvalm. Mikkel, som laa i Feber, spurgte, hvem det var; hans Stemme lød svag og hed. Axel tændte Lys og trykkede Mikkels svedige Haand. Hvordan det stod til? Det saa ikke bedst ud.
Der staar noget om en Baad, og det er jo da skrevet med Scheeles Haandskrift. Hun snappede Papiret fra ham og læste. Men det er maaske slet ikke til dig? spurgte han og ønskede halvvejs, at hun skulde sige nej. Jo. Er det? Ja! Men ... jamen ... hva' ... Baronessen havde nu ganske genvundet sin Fatning.
For nu tilsidst ... forsøgte han jo ogsaa ... at berolige mig. Vexeljageriet hørte op, Pengene var der, Udbetalingerne blev præsteret.... Jeg spurgte Kassereren, om der virkelig var Penge. Ja, der var aldrig Mangel. Og den gamle Mand bøjede sit gamle graa Ansigt over Bøgerne og saa' ikke paa mig. -Men hvordan gaar det til? Karlsen hvordan kan det gaa til? Saa pludseligt? Saa mange Penge?
Derpaa talte han i en halv Time med mig om Godset. Han syntes at have glemt sin Heftighed fra den foregaaende Aften. Han spurgte mig om alt muligt og viste en Finfølelse, som jeg ikke havde ventet af hans haarde Ansigt. Jeg blev ganske ked af det, da Gongongen lød til Lunch og vi gik ind.
Dagens Ord