United States or Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Lidt efter lidt der sig danned et Billed, Da var min Glæde usigelig stor; Ofte, naar Savnet og Vemod og Længsel Laa paa mit Sind som et tyngende Bly, Da tog jeg Billedet frem og mit Fængsel Sprængtes, og Livslysten vaagned paa ny. Nu dog til Eder mit Billed jeg sender, Kjærlige Tanker har fostret det frem, Tag det som Hilsen til Venner og Frænder, Hilsen til Sjællands skovkrandsede Hjem!

Saa lød der paa én Gang et hvinende, skærende Skrig, der hug ind mod hendes Trommehinder, saa de sprængtes ... Og alt blev tavst for evig. Rottbøl, Rottbøl, Ingwersen dør!

Maaske, naar vi det mindst formode, Til Død og Grav vi segne ned. O, lær mig alt at bruge saa, Som det, der snart skal Ende faa. Hvor lød den fattig og grim den Sang, ynkelig og elendig. Og det var Menneskers Klage, Menneskers Sorg. Hvor elendig, hvor ussel, hvor fattig. Nej, et Menneske skal sørge stille for sig selv. Eller klage og jamre, til Fjældene sprængtes, og hans eget Hjærte brast.

Og han tog hende i sin Favn og knugede hende ind til sig det var, som sprængtes hans Væsen af noget nyt, overmægtigt noget, der levede indeni ham men som han aldrig før havde kendt ... Men Hansen-Maagerup var forlængst ude af Værelset. Der havde dannet sig et Samfund af Ungdom. Nogen sluttet Forening var det ikke, for man havde ingen Love og ingen Bestyrelse.