United States or Gibraltar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Rygstykket faldt af. -At den Stol dog aldrig kommer hen, sagde han. -Ja Dahl.... -Vi har nu ventet paa det et halvt Aar, Fru Bai, sagde Kaptejnen. Han bukkede let henimod hende. Det er saadan #Skik# her i Huset. Drengene meldte sig ned ad Loftstrappen som den vilde Jagt. -Der er de, sagde Thora. De gik ind i Spisestuen.

-Tak, sagde Karl og satte sig paa en Stol ved Skrivebordet. Han stod aldrig længe ad Gangen: og lidt efter spurgte han: -Naar flytter de ind? Fru von Eichbaum talte om det, mens Julius aabnede Døren til Spisestuen med et stilfærdigt: Der er rettet an, og de gik ind til Bordet, hvor Rødvinsflasken, der var uden Etikette, stod foran Karls Kuvert.

Karl var blevet blodrød og Hr. Mourier vendte sig, meget lettet: -Men skulde vi ikke hellere flytte ind i Spisestuen, sagde han: der er s'gu friere Luft og saadan ved Kaffen er det ogsaa rart at være et Stykke fra Fruerne Lidt efter brød Herrerne op og drog over i Generalindens Spisestue, hvor Hr. Christensen og Julius gik og dækkede af. Hr.

Frøken Kjær stod i Døren til Spisestuen, hvor Damernes Stemmer lød højt og imellem hinanden, og hun lagde sin Arm ned om Idas Liv, da hun kom. Men Ida skød den langsomt bort med Haanden. -Naada, sagde Frøken Kjær, mens Ida satte sig ved Døren: Maa man ikke længer røre ved Jomfruen? Langs Bordet var alle Damer i snakkende Bevægelse.

Hun flakkede paany, flyttede, pillede, vendte tilbage til Spisestuen. Der tog hun et Ølglas ud, fyldte det og drak Vinen. Hun saa ikke paa det tomme Glas, men skyllede det og satte det ind igen. Hun skjulte Flasken, der var tom. Saa gik hun til Ro ved egen Hjælp og sov. Den næste Formiddag, da de sad sammen i Dagligstuen, spurgte Carl: -Hvad bestilte De igaar? -Er De nysgerrig?

Ansigtet var roligt, men om Munden dvælede en tavs Smerte, som om den Døende var gaaet bort med et undertrykt Suk. Nina holdt Lampen op og lagde et klart Klæde over den Dødes Ansigt. Ude i Spisestuen stod de optrukne, halvt fulde Champagneflasker i en lang Række. Høg kom hjem, rød i Hovedet, Aarerne i hans Pande svulmede.

Ingen af dem talte til Berg, de nikkede kun og blev siddende tavse i deres Kreds. Gamle Hr. Adolf kom ind fra Spisestuen og gik med rokkende Hoved om paa Gulvet: Naa, Mo'er, naa, Mo'er, sagde han og klappede sin Kone paa Haaret og gik rundt igen.

Hoff siger, det er godt." "Det har da aldrig været Kød." William saá hen paa Andersen, som vedblivende sad og saá forbavset ud med store Øjne. "Er det første Gang, De er her, Hr. Andersen," spurgte han smilende. "Ja første Gang." Selv Tonefaldet var noget barnligt. William tænkte, at de Fremtidssoldater var meget unge. "Saa tager vi til Bords," Hoff aabnede Døren fra Spisestuen: "Hr.

Baronessen blev purpurrød i sit runde Ansigt hun havde tænkt paa Hans Excellences eget Ægteskab, endnu før hun havde fuldført sine egne Ord og ingen fandt noget at sige, da der pludselig lød en Støj, i Gangen bag Spisestuen, af Døre, som sloges op og i, mens man hørte Kammerjomfruen, der raabte. Fruen rejste sig halvt fra rød blev hun bleg og satte sig, i et Sæt, igen. -Ida, se hvad det er.

Pasdeloup er en Mand, som kan vurdere Talenterne. Charlot laa om Natten paa en Sofa i Spisestuen. Fru de las Foresas kom ind til ham den Aften. Hun tog Charlots Hoved og lagde det i sit Skød og kælede for ham som for et lille Barn. Fru de las Foresas var saa lykkelig. -Jeg havde ikke haabet det, jeg havde ikke haabet det Charlot jeg havde ikke. -Mo'er ...