United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Ja der ser man, Asta, du har forkølet dig ved det Vindu, sagde Konferentsraadinden ved Thebordet. Du er jo ganske bleg.... -Jeg, sagde Asta og lo: hun gned sig Rødme i Kinderne med de flade Hænder, mens Frøken Julie gav sig til at nynne ganske højt ved Bordet. Kredsen Canth rullede op i Farimagsgade i tre Drosker efter Indvielsen. Der skulde spises hos Canths.

Dans, lille Barn, paa Moders Skød, En dejlig Dag er oprunden, Idag blev vor kære Frelser fød, Og Paradisvejen funden. Der var tyst et Øjeblik, og Alle var stansede. -Saa leger vi, sagde Moderen. Og hun satte Jens Røgter i Galop, saa Alle maatte følge, mens hun sang, og Børnene faldt i "om Træet, der skal vises, og siden skal det spises".

Det er en gammel Skik i Sydgrønland, at enhver, der kommer ned til nyfangen Sæl, faar sin Part: et lille Stykke Spæk af Mavepartiet, paa en tre-fire Tommers Længde og en god Tommes Bredde, med Skindet paa. Det spises raat med Hud og Haar og kaldes Tamorassâq: „Tyggebid“, fordi det er saa behageligt at tygge; man kan blive ved at tygge en saadan Tamorassâq en hel Time igennem.

Uden nogen Bevægelse i sit Ansigt betragtede han Hans Excellence: -Din Fa'er er vel i Hotel d'Angleterre, sagde Excellencen og drejede, da han havde talt, pludselig Hovedet om mod den unge Mand: -Sig ham til, at her spises Klokken seks. -Hvis han ikke er drukken. Hans Excellence havde ikke taget Øjnene fra den unge Mand, hvis Mund maaske sitrede en umærkelig Kende, idet han bukkede.

-Ja, man pynter op med de gamle Talanger, du, sagde Thora, hun kom ind, mens Katinka saa' paa Rosene med Glasperlerne. Kaptejnen aabnede Døren i Lærredsfrakke og Fliptøj: #Skal# der spises? spurgte han. -Vi har jo fremmede, Dahl, sagde Thora. Og Døren blev lukket. Dahl tegner Kort du, sagde hun. Kaptejnen kom til Syne igen i Løbefrakke.

Efter Maden og der spises i Reglen saa meget, at der kommer et sandt Mættelses-Velvære over hele Huset klæder Kvinder og Mænd sig halvnøgne og kravler op paa Briksen. Mændene anbringer sig i magelige Stillinger, Kvinderne trækker deres fine Skindbroderier frem fra Dragkisterne, og medens Kvinderne arbejder og Mændene hviler ud til næste Dag, fortælles der for at faa Aftenen til at gaa.

Alt, hvad spises kan, er rapset fra Egnen. Jeg bøjer mig ned og faar fat i noget hvidt. Hovedet og Halsen af en af Gæssene. Og der et Par store Vinger. Her har nok rigtig været Gilde. De skal bindes dig om Halsen, at de kan se, du var den rigtige. Med Ryggen op mod den tykkeste Gran tager jeg Stilling. Der er frit lige hen til Hullet.