United States or Malawi ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvad der gjælder for den enkelte Kreds, gjælder ogsaa for det store Hele. Er man kjed af den Verden, hvori man lever, saa vælger man en anden. Man flytter til et nyt Kvarter, saa er det, som man var flyttet til en ny By Ingen falder paa at søge En op. Man forlader de gamle Saloner og de gamle Kaféer, Ingen spørger, hvor man er bleven af.
Fru von Pøllnitz sagde tørt: Nej David. -Kære Mariane Hr. von Pøllnitz saa' ud i Luften med opspilede Øjne Hvad forudser man? Hr. von Pøllnitz gjorde en Pavse og slog med den flade Haand i Bordet: -Man forudser intet, Mariane, sagde han. Hr. von Pøllnitz faldt hen: Nej man forudser intet, gentog han. -Hvorfor spørger du ikke, hvad det er? sagde han. -Hvad er det da? Fruen var nervøs. -Hr.
Og han rejste sig og stod frem. Men Jesus sagde til dem: "Jeg spørger eder, om det er tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at ødelægge det?" Og han så omkring på dem alle og sagde til ham: "Ræk din Hånd ud!" Og han gjorde det; da blev hans Hånd sund igen som den anden. Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gøre ved Jesus.
Han nikker til mig. De' æ maaske den Mand der? For første Gang ser begge Husmændene et Øjeblik fast paa mig; men Tanten spørger, om der er nogen af os, der ønsker mere. Vi rejser os og takker. Lis kommer ind og tager ud af Bordet. Jeg har endnu ikke faaet talt et Ord med hende. Det eneste, jeg faar Lejlighed til, er lige at røre ved hendes Haand, da hun smutter forbi mig.
Men dette har jeg talt til eder, for at I, når Timen kommer, skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder. Men nu går jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrøvelsen opfyldt eders Hjerte.
Giver Agt på Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem. Klæder da Gud således det Græs på Marken, som i Dag står og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende! Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
»Hvad for nogen Fremmede,« spørger De mig, det kan jeg se paa Deres Øjne; ja #her# er det krilne Punkt, nu skal De høre. Om Morgenen tidlig var det, at han stødte. De saa' ham fra Fyret og telefonerede, og som et Lyn var vi ved Stranden, alle Bjergerne. Der er jo Skillinger at tjene.
Gud forbarme sig! Jeg har været her i hele fire Dage, og jeg spørger stadig mig selv, hvordan jeg skal holde det ud Resten af de fjorten Dage. Før jeg tog fra Branches, begyndte jeg at miste Humøret. Det var en forfærdelig rørende Afsked med Husholdersken og Folkene, som jeg har kendt, fra jeg var Barn, og jeg hader den kvælende Følelse især til sidst, da Hr.
Man spørger om Navnet paa den Café, hvor man sidder: Café du Forum, ser, at den lille firkantede, hyggelige, af store Plataner helt beskyggede Plads udenfor ligeledes bærer dette antike Navn paa Hjørnet, og opdager virkelig tæt ved Levninger af det gamle Forum: Granitsøjler med prægtige korinthiske Capitæler, Thermernes Facade o.s.v.
Nej, der skal Tyrk være, ellers gaar han rundt her og græder hele Eftermiddagen. Saa telefonerer jeg altsaa til Ravnsholt og spørger, om Onkel vil ha' Jer ... Og det gjorde hun. Og Joachim svarede personlig fra sin Seng, at han glædede sig til at se »Firkløveret«. Saa rent dødsens var han da ikke; om end hans Stemme havde lydt lidt mindre buldrende end ellers.
Dagens Ord