United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men hun rejste sig dog og hun tog sit Sjal og lagde det om sig og satte sig igen "for om han dog kom". ... Hun foer sammen det var hans Trin. Hun kastede Sjalet og stod midt i Kammeret hun smilede til ham, da han kom. Han tog hende i sine Arme og knugede hende, saa hendes Laender smertede: Hun smilede og sagde: -De kom dog. -Ja, hvem kan vel sove nu? sagde han og bojede sig over hende.
Jeg vil gøre, hvad jeg har Lyst til, og ikke være tvunget til at være høflig, naar jeg brænder af Raseri. Jeg vil staa sent op om Morgenen, hvis jeg tilfældigvis har Lyst til at sove, og jeg vil sidde oppe om Aftenen, hvis jeg ikke har Lyst til at gaa i Seng! Da man nu kan gøre, hvad man vil, naar man er gift, haaber jeg virkelig, at Hr. Carruthers vil synes godt om mig, og saa bliver alt godt!
Hun foretrak at sove paa Køkkenstolen ved Siden af Komfuret. Livet i »Victoriaetablissementet« var længst døet ud, og alt var slukket undtagen i Kontoret, hvor Adolf blev siddende, ørkesløs, Kvarter efter Kvarter, bøjet over en Bog, uden at bekvemme sig til at bryde op med Spenner ligeoverfor sig ved Pulten: søvnig skrev Bogholderen Regninger ud. Regning efter Regning.
Saa hørte han Stemmer om sig og kunde ligge og fantasere i lange Tider; ligge og tale og raabe og høre baade Svar og Tiltale. Tankerne ligesom gled ud til Billeder og Stemmer og Berøringer ... ikke Drømme, for sove gjorde han jo ikke. Men saa pludselig kunde han fare op og tage Tag i sig selv: "Det er Begyndelsen til Galskab," sagde han.
Ja, nikkede han man skal fodre sine Karusser og gøre sin Whisky stærkere, lille Reseda ... og saa lade Vorherre husere med Resten ...! Saaledes talede i den skønne Midsommernat Hr. candidatus juris Isidor Severin Seemann, Herredsfuldmægtig for Havslunde og Søby Herreder ... Paa Havslundegaard. Ejheller den lille Sofie Uldahl kunde sove.
Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: "Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gå mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!" Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede. Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord. Da kommer han til Disciplene og siger til dem: "Sove I fremdeles og Hvile eder?
Minna var ogsaa træt efter Reisen. Da det hæslige, Alabast-søilede Taffeluhr paa Commoden efter en lang, truende Snurren besluttede sig til at slaa fire Slag, der gjenlød i Claveret med en lang Tone, og derved gjorde os opmærksomme paa, at »Klokken var slagen ti«, holdt jeg paa, at hun skulde til Ro. Vi lod den Gamle sove. Minna lyste mig ud.
Men Natten efter Mandens Begravelse, da hun havde drukket sig en kraftig Rus for at kunne sove, var hun pludselig vaagnet midt om Natten ved at Stuen havde været stuvende fuld af Smaagrise.
Stella sad bag Themaskinen og vogtede paa ham uden at tage Øjnene fra ham et eneste Sekund. Men da William kom i Seng, kunde han slet ikke sove. Det var, som han vaagnede med ét. Han kunde ikke ligge stille, han sparkede med Benene i Sengen og talte højt med sig selv. Jo det var, som han tænkte sig det vil sige, han havde tænkt sig det større, lysere. Men i København var det jo saadan.
Ja det var deiligt at være i Nøddebo Præstegaard, Alt var saa hyggeligt, og Alt, hvad man havde Lyst til, kunde man gjøre nei det er sandt, een Ting kunde jeg ikke: sove. Thi de Dage, som jeg tilbragte derude, vare saa indholdsrige, at jeg som oftest maatte tage et Stykke af Natten med for ret at tænke over dem. Saaledes ogsaa denne Nat.
Dagens Ord