United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ambrosius . Saa troer jeg knap, de elsker rettelig, naadige Frøken! Men desforuden søger Blomsterne jo og at komme Solen nærmere; de rækker sig jo ligesom op efter den med deres Blade. Abigael . I mener altsaa, det er Kjendetegn paa Elskov, at man nærmer sig Den, man har kjær? Saa er det Modsatte vel Tegn paa Kulde?
Saa klemte ogsaa Isidor sig ned paa Bænken. Og man pludrede videre. Og Solen skinnede, Fuglene sang, og Blomsterne duftede. Og henne paa Plænen legede de andre Børn ... Anna Stuepige kom og meldte: Der er en Kone oppe, som absolut vil tale med Herredsfuldmægtigen. Kender De hende? Ja; det er Johanne ude fra Havslundegaards Familiehus. Lig-Johanne? Stuepigen rødmede: Ja e ... Men der kommer hun!
S. egner sig for store Rabatter og i ualmindelig Grad for naturlig Plantning, idet de breder sig og trives uden Pleje. Smukkest i Solen. Deling. Spiræa Aruncus , m 1,5. Juli-August; S. Ulmaria , m 1,O, crémhvid, Juni.
Den missede med Øjnene mod Solen og lod til at begynde med, som om den ikke havde Gran af Anelse om Kammeratens Tilstedeværelse derude i Græsset. Den satte sig med Halen sirligt krummet ind mellem Bagbenene og Ryggen skudt op i en Bue, stiv og alvorlig; og Øjenlaagene kneb den overlegent saa tæt sammen, at der kun var en Spalte som en Knivseg imellem dem.
Man kunde se Havet heroppe fra Gaarden, hvor Søfolkene laa og udhvilede sig i Solen ... Fokkemasten dyppede sig haardt i det brydende Skvulp, den havde næppe mange Timer tilbage.
Og det var ham, vi skulde besøge. Fjorden laa blank og stille; vore Kajaker skød lydløst gennem Vandet. Solen var allerede højt over Fjældene, og Kingatsiaqs røde Stenrauser kastede et flimrende Farveskær over Søen. En Delfin dukkede op forude. Carl satte efter den; men den saa ham og forsvandt. Langsomt gled vi indefter uden at tale videre sammen.
"Ellers Tak, men det ærgrer s'gu bare En, naar man ser, man ikke kan noget af det Skidt." ... De sagde ikke mere, men laa længe ved Siden af hinanden. Saa sagde William: "Du talte i Formiddags noget om din Kusine" Solen stak ham i Øjnene og han holdt Straahatten helt for. Gerson lo. De laa lidt: "Hun er da arriveret hjem igen," sagde Gerson.
-Hm, Fru Falkenberg rystede paa Hovedet: Gud véd, hvad den Dreng ta'er sig til ... Erik var en opløben syttenaarig, som tilbragte sin Ferie paa et eller andet Loft i Selskab med Romaner af den nye Litteratur, og som, naar han forlod sine ophedede Skjulesteder, altid saá ud, som om Lyset skar ham i Øjnene. Fru Falkenberg blev ved at sidde og se ud for sig i Solen.
Knap gik Aftenen paa Hæld, før Pebersvenden gik til Ro; næppe rejste Lyset sig, før Pebersvenden gik paa Fangst længe før Bopladsfællerne. Solen havde knap nok hævet sig paa Himlen, før Pebersvenden kom hjem med tre Sæler. Da skulde hans Bopladsfæller først til at lægge ud. Saaledes randt nu Pebersvendens Dage.
Men da han vaagnede op foran det aabne Vindu i Taarnet og følte Natteluften mod sit Ansigt, kastede Erik Maag sig ned i Karmen og hulkede som et Barn. Han fattede om Vinduesprossen med begge Hænder, og han hviskede hendes Navn, igen ... igen ... og han kyssede med hede Læber det kolde Træ. Om Morgenen laa han sovende udover Karmen. Han vaagnede ved, at Solen stak ham i Nakken. Erik var forelsket.
Dagens Ord