United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Ingenting fortæller det dog saa højt som just de store, mangefarvede Tæppetage, ovenpaa hvilke Solen ligger og driver. De spænder sig ud fra hvert eneste Hus i Cannebiéren, umiddelbart ovenfor Stueetagernes Butiker, og de spænder sig ud, saa det kan forslaa.
Og alligevel han saa' hendes Skønhed, og han begærede hende. Han kunde have ofret hende alt ... ti ofre kunde han, kun ikke elske.... -Og hun . Hvor han havde gættet hende hvor han havde forstaaet hende. Som idag mødte hun ham hver Dag med et Smil, sikker og tillidsfuld et Smil, som naar Solen gik gennem Skyer, strax naar de saaes.
Og jeg så en anden vældige Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og Regnbuen var på hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildsøjler, og han havde i sin Hånd en lille åbnet Bog. Og han satte sin højre Fod på Havet og den venstre på Jorden. Og han råbte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havde råbt, lode de syv Tordener deres Røster høre.
-Men Regeringen vil kende sin Pligt den viger ikke tilbage den vil ikke taale et nyt Dannevirke den vil give sine Befalinger. Den har netop givet dem , Hr. Pastor, sagde Majoren, der ikke tog Ojnene bort fra de Doendes Tog, som fortes hjem i Solen. Begge Herrer taug og Hans Hojaervaerdighed brod, lidt forvirret, op: han vilde kore om ad Hovedkvarteret.
-En lille Hjerteve, min Pige, sagde Tinka og kladskede Tine midt paa Barmen: hos dig arter det sig saa Skam til Bedrovelse. Tine blev ved at sidde paa Forhojningen. Udenfor laa Pladsen solbelyst og stille. Dovne var Kordrengene faldne hen langs Muren, og ovre paa Krobaenken sad kun Praestens Nils i Skjorteaermer og rod Vest og spyttede saa langstrakt ud i Solen.
Men ude midt paa Sundet Solen skinnede langt ned i den grønne Sø, Kysterne laa lyse og sommervenlige for og bag da saa Axel i Vejret og smilede, han kunde ikke holde sig længere. Han begyndte at fortælle, om Inger, om hvordan de skulde have det, han vilde købe en Herregaard! Nu med det første skulde Skatten endelig hentes . . . Inger . . .
Det blev derfor besluttet at krydsforhøre Negoro naar han kom tilbage, og i Nødsfald lade ham undersøge. "Den Mand er da vor onde Aand!" udbrød Fru Weldon fortvivlet. Og havde hun vidst, hvor sand hendes Bemærkning var, havde hun sikkert været end mere ulykkelig. Et nyt Bekendtskab. Solen sank imod Horisonten og varslede Nattens Komme.
Tidligt paa Morgenen rejste han ud, og naar Solen blot begyndte at hæve sig op over Himlen, kom han hjem med Fangst. Da begyndte de enlige Piger at tale sammen: „Hvad gaar der dog af Pebersvenden?“ sagde de, og saa begyndte de at kappes om ham. „Lad mig! Lad mig!“ raabte de allesammen. Og Pebersvenden vendte sig imod dem, og leende valgte han sig den bedste i Flokken.
„Ak, og det er virkelig mig, som ved Sommertide er saa angest for Havet!“ skreg Rypen. Plump! Og saa saa man nogle Bobler. De forsvandt og blev borte, og Solen flyttede sig paa sin Bane, og det gik ud over den Tid, Klapmydserne holder Vejret, naar de søger i Dybet for at finde Æde. Men se: Havliten brød med eet Havets Overflade, og dens hvide Bryst var øverst. Den var død.
Længe klang det sagte Forspil, før hun sang: Lad de Døde hvile, lad de Døde hvile Minder, Minder, væk det ikke, lad mit døde Hjærte hvile. Kun i Døden er der Fred og Lise: lad det hvile, lad mit døde Hjærte hvile. Der var Foraarsmorg'ner, mens Syrener dufted' hvor, i Solen, du slog Døren op mod Dagen, mens, af Jubel straalende, du hvisked: "End en Dag endnu en Dag at leve".
Dagens Ord