United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa kom der nogen fra Gaestevaerelset, og Lieutenanten stille bandte. Tine gik og hun fik Vandet paa og bragte det ind og fik alle Sofaer redt; hun blev spurgt og gav Svar. Sofie var til ingenting. Hun sad bare, indbunden, Dagen lang rundt i Krogene og jamrede. Nu var hun krobet ind til Tine i Kammeret. -En gaar jo ikke mer sikker paa Jorden, sad hun og jamrede under Kanonernes Stoj.
Jeg blev hos Dig om Natten og vi sad og vaagede inde i Dagligstuen og hørte alle Uhrene dikke og melde med snurrende Klokkeslag de langsommelige Timer. Og vi hørte Vaagekonen hviske til Sofie og skifte Isen og vi sad igen og hørte Uhrene.... Men Du, Stakkel, vaagede mange Nætter siden. Farvel, nu, min Pige. Gid det nye Aar maa bringe Dig rigtig megen Glæde.
Hun vidste ikke selv, hvorfor hun kun haengte ved denne ene Tanke. -Jo det er vel Tid, sagde Berg og han gik. Tine fulgte. Hun gjorde i Kokkenet alt i Stand. Officererne kom tause ned, i Borgestuen begyndte Sofie at opvarte Sergeanterne, der spiste, graadigt, men uden at faa Liv i de svidende Ojne. Tine havde sat Maden til Officererne frem, og Sofie begyndte at bringe den ind.
Nejmen, det er jo Asylerne ! sagde Frøken Sofie og løb op fra Isen med Skøjterne paa ... Hun var i Cycledragt med Posebenklæder og rød- og blaa-stribet Fiskertrøje. Paa Hovedet havde hun en skotsk Hue, der sad hende bag ad Nakken og skjulte Haaret: Vil I ha' en Tur med? spurgte hun og pegede ud mod Iskarrusellen, hvor Børnenes Slæder susede vildt i lange Reb.
Charlotte tog Jomfru Ingwersen under Armen og førte hende til Bords. De andre fulgte tavse efter. Kaffen blev skænket, og Bagværket bødes rundt. Sofie! Du glemmer jo Tyrk! sagde Anna. Men Sofie blev siddende ubevægelig. Hendes Øjne var røde af Graad, og Musklerne om hendes Læber dirrede. De Gamle skottede hjælpeløst hen mod hende ...
Men Ole sagde krænket: Ikke det jeg véd af! ... Men ellers er Manden paa Kragholm da død i Aftes Klokken elleve! Onkel Frantz ! sagde Frøken Sofie overrasket.
Hun tog dem hen til sig og kærtegnede deres Haar med sine Hænder, mens de laa paa Knæ ved hendes Stol med bøjede Hoveder. "I havde dog ikke ventet at se mig saaledes," sagde hun sagte, dybt bedrøvet over den Smerte, de ikke kunde skjule. Ingen af dem svarede, men Nina græd stille med bortvendt Ansigt. Høg kom ind med Sofie. Stella rakte Armene frem mod Barnet, "Kys Mo'r," sagde hun.
-Ja, sagde Hojaervaerdigheden, det er ikke Regeringen, hvem der her fattes Energi; det er ikke i Kobenhavn, man mangler Mod . Men, tilfojede Hojaervaerdigheden skarpt, det er sandt: Regeringen har regnet med en anden Haer.... Tine horte Gangdoren slaa op og i, og Sofie lob gennem Gangen og raabte: -De kommer, de kommer! Hvem ? skreg Tine fra Trappen.
Hun havde en Pakke, sagde hun: den var til Tut; det var Huset, som Frøken Rosenfeld havde tegnet i Sommer. Og Tut skulde ha'e det til et Minde, sagde hun og stak det op i Vognen, mens hun græd. Saa var Sofie oppe og Lars sagde langsomt: -Har Fruen mon mere? Der var ikke mer. Ida sad saa sært lillebitte, ved Siden af sin brede Moder, og Schrøder blev ved at græde. Saa kørte de.
Hvordan gaar det med Onkel? Jo e ... Men lad dog Hunden komme ned og ind i Varmen! Madam Henriksen tænker slet ikke paa os andre! lo Frederikke. Naa e, Menneskene klarer sig nok! Frøken Sofie fløjtede Tyrk ned fra hans Sæde. Der er Varme i Kontoret, hvis Frøkenen vil ta' ham der ind. Maa vi andre ogsaa komme med? Ja, værsgod ... Madam Henriksen aabnede Døren til Kontoret.