United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !


Et Skrivebord, Stole.# Det er fuldt af alskjøns Viser, baade lystige og alvorlige imellem hverandre. Jeg gad vide, hvem der har sanket alle dem sammen. Det har ventelig været et Fruentimmer, for Bogstaveringen er noget ueens, og Linierne gaaer ud og ind ligesom Vimmelskaftet i Kjøbenhavn. Ane Sofie med egen Handt."

Det havde været galt fat med Sofie; hele Natten igennem havde hun gebærdet sig paa en saadan Maade, at Mændene flere ad Gangen maatte skiftes til at holde hende fastklemt ned mod Jorden. Siden, da det lod til, at Træthed endelig var falden over hende, havde de skyndt sig tilbage til Bopladsen. Det var en mærkelig Nat, vi nu kom til at opleve sammen med Sofie. Hun var ganske vild.

I Gaarden lob Baronen rundt og trykkede hver Mand i Haanden, mens han spurgte hver Menig: -Men hvad "folte" De? Hvad "folte" De, min Ven? og lovede Punsch. Sofie, der lob stundeslos hid og did og lo til alle, sagde: -Ja, En maa gor' de Krigere en munter Aften de har fortjent en munter Aften.

-Ja, ja, jeg klae'er mig paa, jeg klae'er mig paa, Henrik, raabte hun til Berg, der bankede, og hun lod Tine rasle med Vandtojet, saa han kunde tro, hun allerede var oppe. ... Sofie stod stadig foran Tremmesengen med Lyset og snakkede om sin Herluf og faeldede Taarer baade over Godt og over Ondt. -Men en arrig Trold var han, det var han, sagde hun. -Ja, han var, gentog hun.

Det var, som gik der Lys hen over hans Ansigt. Der blev en Pause. "Det er ikke Forfængelighed," sagde han saa sagte, "men jeg blev saa glad." Baade Stykket og Oplæsningen rørte Nina, hun havde Lommetørklædet i Skødet og sad hvert Øjeblik og pudsede Næse med en betænkelig fugtig Lyd. Sofie græd hele Tiden ned paa det Kannevas Broderi.

Frøken Sofie afbrød ham: Og det skulde netop Du ud at fortælle os! sagde hun Det skulde netop være Dig , der jog os fra Havslunde, i Stedet for at gøre alt, hvad der stod i din Magt for at hindre det! ... Aa, Isidor, Isidor, hvem i den hele, vide Verden skal jeg nu tro paa ...?

For Resten har Forholdet til Søsteren aldrig været godt, da de begge var meget skinsyge. „„Jeg vil have ham alene for mig!“ sagde jeg til min Søster; men det samme sagde hun naturligvis til mig, og da min Mand i Reglen foretrak mig, fordi jeg var yngre, var min Søster altid ond imod mig,“ forklarede Sofie.

Hun knaldede med Pisken, saa at Hestene stejlede og Hundene trimlede: Goddag, Børn! Naa, hvordan morer I Jer? Tante Mona, Tante Mona! raabte Frøken Sofie og løb hen mod Slæden. Men Tante Mona standsede ikke. Hun svingede Køretøjet et Par Gange rundt paa Pladsen og raabte tilbage: Jeg skal hjem til Middag! Jeg vilde blot se, hvordan I havde det!

Frøken Sofie fôr gysende sammen. Fru Line lagde en Arm om hende. Fryser Du? Skal vi lukke? Nej ... Se, hvor smuk Gaarden ser ud! Ja ... Hvad tænker Mor paa ... lige nu ? Fru Line smilede: Paa at komme i Seng og sove. Og véd Mor, hvad jeg tænker paa? Nej ...?

Nina vilde ikke gaa ind til Sofie igen. Hun stillede sig hen ved Maskinen, gav sig til at vaske et Par rene Kopper af. "Men han har maaske slet ikke sagt Klokken otte," sagde Sofie. De ventede igen. Nina var gaaet ind, hun sad atter ved Klaveret. "Hvis han nu ikke kommer," sagde Sofie sagte. Nina svarede ikke, sad og pillede ved Lyset, hun havde røde Pletter paa Kinderne.