United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa maa de alligevel have set Hvalerne," sagde den rødhaarede, "men vi stod ogsaa saa længe og snakkede." Straks efter drejede Vejen, saa de kunde se ned over Bygden. Det myldrede og vrimlede dernede som i en stor Myretue, og der steg en forvirret Larm og Raaben op til dem.
Tinka kom ind og satte sig midt i Sengen; et Par Knapper i Kjolelivet fik hun op og pustede, mens hun snakkede og spurgte. Tine svarede med tankelose "Ja", mens Munden knap stod paa Tinka. Saa sagde hun med et og tog ikke Ojnene fra det braendende Lys: -Tinka kunde du kunde du ikke nok se til hernede?
Saa sagde vi hverandre Godnat, og Gamle, Corpus Juris og jeg forføjede os op til vore Soveværelser. Da vi gik op ad Trappen sammen, var Corpus Juris' Opførsel mig heel gaadefuld: han skiftede paa een Gang Tone, tog mig under Armen, snakkede venligt og fortroligt til mig og var saa gemytlig, som jeg ikke i lang Tid havde seet ham.
Naar Nina og William var ene sammen Stella lukkede sig inde i Kabinettet sad de enten hver med sin Bog, som de ikke læste, eller de snakkede op om alt muligt. En Galoppade af hæsblæsende Ord, som skulde afskære den fælles Tilstaaelse. Men undertiden, naar de mødtes paa Trappen eller midt i en saadan Samtale om alt eller intet, kunde den ene sige "Hvor er Fa'r?"
Adolf vilde slaa Følge med hende, og det varede en halv Evighed, før de kom afsted, mens den gamle Frue blev ved at spørge med sin angstfyldte Stemme. -Hils, hils ham, havde hun raabt tilsidst, da de gik, ud over Gelænderet. Og saa havde Frøken Hansen maattet gaa, Gade op og Gade ned, med den gamle Herre, der ikke vilde slippe hende, men snakkede og angstfulde ganske som den gamle Frues.
Han sprang nervøst fra Thema til Thema, skosede til fælles Bekendte og snakkede op. Men pludselig slappedes Williams Munterhed, og han sank sammen; Grevinden maatte fare Ordet hele Tiden og bekæmpe Pauserne med Enetaler, mens William svarede med tomme "Ja" og "Nej". Han sad og stirrede paa Kaminildens Leg over Gulvtæppet; undertiden gled Skæret helt ud over Rosenbuketterne, langt ud.
Jeg afsluttede min Nat med en Spaseretur ud ad Bredgade, og saa kom jeg paa Hjemvejen i Tanker om, at jeg kunde tage lidt Varme i mig hos Dem." Han slog Skindkraven ned. "Men der er maaske ikke lagt i endnu." "Jo, der er lagt i." De gik ind i Williams Stue, snakkede lidt op og ned om ligegyldige Ting. Hoff var træt og talte dæmpet, klagede over ondt i Ryggen.
Men da de endelig ved Middagstid fik Foretræde hos Slotshøvedsmanden igen, var der kommen det i Vejen, at Mikkel Thøgersen, som de havde Ærinde til, netop laa for at skulle paa Rejse. De fik ham lige at se. Høvedsmanden tillod dem at gaa ind i Slotsgaarden, og just som de kom, var Mikkel ved at stige til Hest. Den gamle Mand holdt nedenfor Trappen, og to Trin oppe stod Kongen og snakkede til ham.
Det var Nadvertid, og de Munke, der allerede havde spist, drev omkring og røg og snakkede om Dagens Begivenheder. Hvad de mente om min Nærværelse, kunde jeg ikke faa at vide, men af en eller to Bemærkninger, som jeg hørte, slog det mig, at man ikke betragtede mig med stor Velvilje.
Dagens Ord