United States or Wallis and Futuna ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru Brandt, der lignede en Skildvagt med Geværet i Hvil, sad paa Højen med Ida, indtil Frøken Rosenfeld gik op ad Højskrænten og løftede Ida ud over Stakittet: -Hende ta'er vi med os, Fru Brandt, sagde hun. Nede i Lunden lo og snakkede de, saa man hørte dem langt bort, mens de surrede Egeløv og Asters om Klædesnorene.
Jeg søgte og spurgte de første mange Dage bestandig derovre, men der var ingen, der havde set dem eller vidste noget. Det var ikke førend nu for fire Dage siden, at jeg fandt hende; hun tjener for Pige paa en Gaard i Vestersalling. Men hjem vilde hun ikke for nogen Sag, hvad jeg saa bød hende, og hvor meget jeg snakkede for hende. Jens Sivertsen sænkede Stemmen.
Niels snakkede om andre Ting, han var efterhaanden bleven oplivet. Han rejste sig. Jamen du er kommen Mikkel! sagde han. Det skal være en Mindedag. Jeg faar kalde paa de andre. Niels stod udenfor Døren paa Stenbroen og raabte med lystig Stemme paa sine Sønner, tre Navne: Anders, Thøger og Jens. Mikkel sad inde i Stuen og saa sig om og flyttede paa sine mødige Ben.
Sølvtøjet var der. Han tænkte igen paa Sølvtøjet, som han havde sét en Morgen nu fornylig, da Moderen og Pigen pudsede det i Spisestuen. han var gaaet igennem Værelset og var standset for at sé paa det. Moderen snakkede og pudsede, mens han stod og gjorde det i Penge i Tankerne, Stykke for Stykke: -Det var Penge ikke saa faa Penge, tænkte han.
Konferentsraadinden snakkede og lo højt med begge Hænder strakt frem mod hver, der kom saa man saa' hendes to Rader Tænder, saa hvide og sunde, som prøvede de hver Dag Kræfter med tykt Rugbrød. Herluf undskyldte, at han kom for silde: -Ja det véd Gud, De gør, lo Konferentsraadinden og rystede hans Hænder.
Vi snakkede og vi loe, og om end En og Anden lo, hvor han ikke skulde lee, saa frembragte det kun end mere Latter. Forpagteren begyndte atter at fortælle Historier om sine Heste, og Præsten begyndte at fortælle Historier fra sine Studenterdage; det Ene som det Andet blev modtaget med lige stor Taknemlighed.
Døren stod ikke for Folk, der kom og gik. Det var én Beundring: Hvad han havde for Idéer Naar blev han udtømt? Ja, man maatte forbavses ... Alle snakkede. Mig maa De hjælpe med noget fixt til en Kotillon, sagde en lille Dame og rejste sig paa Tæerne.
Men Frøken Friis raabte allerede inde fra Dagligstuen: -Men Gud, Gud, hvor er her nusset; hun røg ud igen paa Gangen: hun maatte kysse Ida af Henrykkelse, før hun svajede ind paany. Hun befølte alt og saá alt og snakkede, til hun pludselig satte sig paa en Stolearm: -Men, søde Brandt, hvor maa det have kostet. Ida sad ned.
Drengen sørgede ikke, han havde kjendt saa lidt til sin Fader. Han gik kun omkring underlig forskræmt og uhyggelig, saalænge Liget var i Huset. Og saa var han blevet saa bange for Jacques. Han blev paa det Par Dage saa besynderlig gammel og rystende; gik omkring med rokkende Hoved og mimrede og snakkede med sig selv, Erik vidste ikke hvad.
De havde altid Øjnene lige paa det samme. Og saa nikkede enten han eller Katinka. Bai snakkede med Bæsterne som en gammel Kavallerist. Der var ikke gaaet en Time, før han begyndte at tale om at "faa no'et i Livet". -Morgenstunden tærer, du, Tik, sagde han. Man maa s'gu ha'e noget at staa imod med.... Katinka kunde virkelig ikke pakke ud nu og hvor skulde de ogsaa sidde?
Dagens Ord