United States or Grenada ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Kæmp for Deres Liv, min Ven," sagde han. Hvor var det dejligt atter at have en Hest under sig og et Vaaben i Haanden. Jeg svingede det over mit Hoved og brød ud i Begejstringsraab. Anføreren kom hen imod os med sit forhadte, smilende Fjæs. "Deres Ekscellence vil lægge Mærke til, at denne Franskmand er min Fange!" sagde han.
Og nu har hun jo været her og vil ogsaa fylde dig med den samme forrykte Snak om ... om ... om mit Forhold til min Fætter, Grev Scheele! Det gav et Ryk i Helmuth, og han stirrede stum af Overraskelse sin Kone ind i Ansigtet. Hans Mund aabnede sig, og hans Underkæbe fik et hængende, næsten faareagtigt Udtryk. Du, mumlede han du ... du siger det selv? Baronessen betragtede ham blidt smilende.
»#Har# de?« sagde han lidt efter undrende og blev ved at se smilende frem i Værelset. Og snart spurgte han, med et ringe Gran af Tvivl, ligesom søgende og barnlig naivt: »Saadan som hjemme efter Martin Luther?« »Ja!« Han hvilede mod Puden med et træt Smil i det underligt stille Ansigt. Noget efter sagde jeg: »Det er Juleaften!« Hans Øjne blev store, de løftede sig mod mig med et forundret Udtryk.
Døren fra Entréen kunde da med ét gaa op, og »Manden« træde ind i Dagligstuen smilende og spøgende, som havde han for et Øjeblik siden forladt sin kære Familie og nu kom tilbage. Ved en saadan Lejlighed var det, at han for første Gang traf sammen med Minka fra Mosen.
Kan Du huske, spurgte hun da Du vænnede mig af med at drikke? Ja. Og nu vil Du vænne mig til det igen? Ja e ... jeg har nemlig i Mellemtiden indset, at det alligevel er det eneste saliggørende! Hun standsede og saa ham smilende op i Ansigtet: Vi er i Grunden et Par stolte Kavalerer , ha'de jeg nær sagt! Ja, vi er gode at faa Forstand af!
Det var ret, det var ret, sagde Sofie, der gik omkring og samlede Tallerkener og satte dem fra sig igen: En maa skaff' dem en munter Aften. Tine stod i Spisekamret og skar Steg ud; stille og smilende nynnede hun uden at vide det Tinkas Vise med.
"En saadan Tro har jeg aldrig fundet i Israel," sagde Direktøren smilende. Andersen var antaget. "William og han gik ned ad Trappen. "Men hvordan var det egenlig?" spurgte Andersen. "Godt rigtig godt." "Ja det troede jeg nok ... Men," Andersen standsede i Korridoren, "det er Dem, jeg maa takke for det " "Mig aa nej!"
Noget Korn spids i Ansigtet er du jo bleven af Læsningen . . . ja Næsen har du ikke fra andre end mig, tilføjede han lunt smilende. Thøgers Næse var usædvanlig lang, to Gange bøjet som Trynen paa et Vildsvin og mangekantet i Tippen, den gav ham et overdreven kløgtigt Udtryk, som Mikkel ogsaa havde.
Hun tav og modtog. Med bøjet Hoved, smilende, saa man saá de spidse Tænder bag de lidt bøjede Læber, gik hun stadig lyttende. Men standsede ban, kunde hun ved et Ord atter faa ham til at tale. Og hun hørte gerne paa ham: hvad han sagde, mens de saaledes gik Time efter Time, var saa ejendommeligt, saa Fremmed, noget nyt for hende, og hun havde dog levet en Del og oplevet meget.
Han stillede sig paa Afsatsen, hvor Damerne gik ham tæt forbi, smilende og med Buketter i Hænderne, og han fulgte med Øjnene deres Skikkelser, i evig Hjertebanken, til de forsvandt ved Drejningen, og saá deres Dragt og fornam Duften af deres Klæder mer end han egentlig tænkte paa dem selv. Han vendte tilbage til Restauranten og gik ind i den store table d'hôte-Sal.