United States or Greece ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa greb William det nemmeste Middel: "Grevinden er en Veninde af vor Familie." "Naa ja, det vidste jeg ikke." "Og De, som kun har set Grevinden én Gang " "Har vel næppe Ret til ... nej, ganske vist. Men," Hoff slyngede Cigaretstumpen væk: "jeg har osse kendt hende før." William smilede: "Jeg synes, jeg erindrer, at De blev præsenteret for Grevinden paa Etatsraadens Bal."
Marschalinden sagde, idet hun slog lidt ud med sin Lorgnon og paa Forhaand smilede ad de Ord, hun vidste maaske ikke vilde blive forstaaede: -Det Geni, der nu lyser paa hans Ansigt.
Ida tænkte pludselig paa Sofie og hun sagde, stadig med den samme Stemme: -Nu gifter Sofie sig. -Med Christian? spurgte Olivia pludselig højt. -Nej, med Hansen fra Gasværket. -Aa, Herre Jesus, sagde Olivia: skal hun nu ha'e ham at strides med. -Ja, sagde Ida og smilede halvt: hun kan vist ikke leve foruden.
Lidt efter lidt begyndte hun at lytte efter deres Samtale. De raillerede over Gæsterne. Hun smilede ad en af deres Vittigheder. Men med ét gik hun bort fra Vinduet. -Han har set det, sagde hun. Hun søgte ikke at komme derfra. Hun gik op og ned i Salen og sagde: han har set det. Vilsac ved det. -Ja, sagde hun, fordi han er skinsyg.
Jeg kunde ikke lade være at smile, thi jeg tror ikke, der er tre Mænd i Frankrig, der er mine Overmænd i det Spil. Jeg fortalte Bart det, da vi steg af Hesten, men han smilede kun, da han hørte det. "Jeg gik for at være den bedste Spiller hos Watiers," svarede han, "da Chancerne altsaa er ens, fortjener De at være fri, saafremt De vinder."
Marschalinden lo: -Du vælter alting idag, Onkel Hvide. -Nej, sagde Hans Excellence, hvis Ansigtsudtryk skiftede: jeg stiller paa Plads. -Forresten, sagde Marschalinden, der stadig smilede: talte vi egentlig om Kærligheden. -Ja, fo'r Etatsraadinden brat ind, der nu havde forstaaet Marschalindens Ord fra før.
Snart hver Dag saa man en eller anden Rytter flyve paa Landevejen, og man mødte ofte Bønderfolk, som slet ikke var kendt. Saaledes trak Tiden hen, til September Maaned var gaaet. Vi kunde jo let skaffe dig nogle andre Klæder, sagde Niels en Dag til Mikkel, idet han busede ud med, hvad han længe havde gaaet med. Mikkel smilede. Hvis du vilde gaa fælles med os.
-Og Du skulde skaane Dig, sagde hun og lagde til: -Den Gamle sagde selv idag, Du taaler ingen Sindsbevægelser. Konferensraaden løftede sit ene Øje: -Var det maaske derfor, Du lukkede ham ind? sagde han: Lad Du mig om mit. Hofjægermesterinden smilede, mens hun lagde Plaiden om hans Ben, med et Smil, som Konferensraaden ikke saá: -Jeg skal gøre det, sagde hun og gik.
Fru de las Foresas klappede Charlots krøllede Haar, og lidt efter lidt blev Charlots Aandedrag dybere og han faldt i Søvn. Fru de las Foresas tog lempeligt sin Haand bort fra hans Hoved, og hun rejste sig. Hun tog Lampen og saá længe paa sin lange Dreng, der laa og smilede i Søvne. Taarerne løb ned ad hendes Kinder. Fru de las Foresas havde jo saa let ved at græde.
Børnene saa over paa Faderen, og da han nikkede samtykkende, sagde de: Ja, Tak ... Det er dog de to sødeste Unger, man kan tænke sig! smilede den gamle Frue Willemoeses Børn var her igaar, de var saa næsvise og uartige, at det var en Gru. Ja e ... sagde Herredsfuldmægtigen Og saa faar Willemoes rimeligvis engang i Tiden meget større Glæde af dem , end jeg af mine!
Dagens Ord