United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Sønnen var i Laksko, forklarede Karl, der blev ved med sin Historie, mens Fru von Eichbaum lo og Ida sad og smilede: aa, hun var ham saa taknemmelig, saa taknemmelig, at han talte. Fru von Eichbaum var altid saa glad, naar Karl talte: "Og han har saa megen Humor", sagde hun altid til Søsteren. Nu sagde hun: -Men egentlig, Karl, er det ikke no'et at le af
Men ude midt paa Sundet Solen skinnede langt ned i den grønne Sø, Kysterne laa lyse og sommervenlige for og bag da saa Axel i Vejret og smilede, han kunde ikke holde sig længere. Han begyndte at fortælle, om Inger, om hvordan de skulde have det, han vilde købe en Herregaard! Nu med det første skulde Skatten endelig hentes . . . Inger . . .
Der blev en pludselig Summen, alle talte i Munden paa hinanden, raabte paa Stykket, paa Rollerne, om der var nok til dem alle. De glemte i deres Rus aldeles Rektor, som stod og smilede fornøjet midt i denne Bisværm og hvert Minut sagde: "Jeg tænkte det jo nok, tænkte det jo nok." William var blevet tavs og helt bleg.
Hun lagde sig ind i hans Arm, han vidste ikke ... men han stod lidt, inden han gik ud i Dansen ... Saa begyndte de. Det var en Vals. De talte ikke, Margrete dansede med Hovedet bøjet og nedslaaede Øjne, William tog ikke Blikket fra hende. Tilsidst rødmede hun under Blikket, og da deres Øjne mødtes, smilede de begge. "Det er en dejlig Melodi." "Dejlig." Han lagde Armen lidt fast om hendes Liv.
Og hun saa henrivende ud: det gulblonde Haar krusede frem om Pande og Kinder, Munden smilede, og Øjnene lo. Og dertil var hun kun atten Aar og havde det lækreste lille, buttede Legeme lige til at gaa rundt og kysse paa. Der stod en Duft af Erotik om hende, saa at alle Karlfolkene var som galne efter at komme i hendes Nærhed.
Men han lod, som om han ikke hørte det, og tilføjede: Sig, at hun skal komme straks! Og Frøken Anna rejste sig og gik ... Lidt efter traadte Fru Uldahl ind rolig og behersket: Undskyld ...! smilede hun, idet hun tog Plads.
Hans Hænder var feberklamme i Handskerne. De fik Tøjet af ude i Forsalen, de købte et Program han huskede, hvor tit han havde staaet og set Folk famle i Pengepungen for at finde de fire Skilling. Stella tog ham ved Haanden. Hun saá paa ham og smilede, hans Øjne var fulde af Taarer, glinsende store: han var helt bleg. "Gud hjælpe ham," sagde hun sagte.
»Nej, vist var der ej ...« Godsejerens Bevægelse blev næsten pinlig. »Jeg vil være ærlig overfor Dem! Jeg vilde give ti Aar af mit Liv, hellere end jeg vilde have, at nogen her i Huset skulde kende det Brevs Indhold. Jeg stoler paa, denne Samtale bliver mellem os!« Detektiven smilede. »De kan være fuldstændig sikker!
Hr. von Pøllnitz spejlede sig gerne, naar han var i Trikoter. Han stod i Positur, saa han saa' begge Rundingerne af sine Lægge og smilede med et fint Hofsmil til Spejlet. Hr. v. Pøllnitz lod Bolingbroke smile saadan til Lady Marlborough. Naar han var alene, vred Hr. von Pøllnitz Hovedet af Led for at se sig paa Ryggen. Hr. von Pøllnitz havde sin Fejl #der# bagtil.
Den lille rystede paa Hovedet og glattede paa Kjolelivet, som om hun glattede et Baand til Rette. Sludder! brummede Baronessen Du skal da ikke ha' den paa i Nat! Jo, jo! nikkede Pigen, som skulde hendes Hoved hægtes af. Den gamle Dame smilede overbærende.
Dagens Ord