United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det bankede stille paa Døren, og Alvilda Stuepige traadte ind med en Bakke, hvorpaa stod Hofjægermesterens Morgenmad: seks Spejlæg, fire Stykker afskaaret Skinke, Brød, Smør og Kaffe, som hun anbragte paa Bordet foran hans Seng. Palle fôr over Ende hed af Søvn og Drømme: Mona ...! stammede han og bredte henrykt Armene ud ... Og først ni Maaneder senere blev han klar over Fejltagelsen.
-Nej, Mourier bli'er hjemme, kun Mine med Kate. Men de har tænkt at leje en Lejlighed kære, de har jo Raad til det ... Fru Vilhelmine Mourier var en Grossererfrue fra Aarhus, en af Kredsen, hvis Mand havde tjent en stor Formue paa Eksport af Smør til England. -Og Kate, sagde Generalinden, er jo nu omkring de tyve.
Vi foretrak at nøjes med Biskuit og Smør hellere end at kalde paa Tjenestefolkene og gøre dem den Ulejlighed at lave noget andet. En Time senere var Hunden død. Den var blevet forgiftet, som vi vilde være blevet, hvis vi havde nydt af Karrien. Den nye Kok, som vi senere opdagede var en Kineser, var i Mellemtiden løbet sin Vej og kunde ikke findes igen.
Han sad ved Piben og blev ved at tænke paa "Godset". -Nu kunde disse Mouriers naturligvis købe "Bakken", fordi de tyve Aar havde flaaet Brahe'rne og Vedel'erne for deres Smør.... Karl rynkede Næsen som altid, naar han følte enten Mishag eller Forbavselse. -Det er utroligt, sagde han. Det var hans Yndlingsudtryk.
Det bankede paa Døren, det var Niels Kusk hos Skovriderens, som var her med nogle Pakker, og Fru Lund gik med Ida ud i Køkkenet: -Det er kun en Bagatel, min Pige, men jeg havde sagt, de kunde gerne sætte det i Vognen en Smule Skinke og Smør ... Gud véd forresten, hvordan Smørret har artet sig.... -Aa, Fru Lund, det er altfor meget. -Saa si'er vi ingenting til din Mo'r, og saa kan Du indrette Dig.
"Han har den bedste Fasanjagt i Grevskabet, men det har været en lukket Borg under det gamle régime , jeg haaber, han bliver en bedre Nabo jeg antager, at han skyder dem før December." Jeg smurte Smør paa mit ristede Brød. Saa begyndte han igen med sit Bur r r r! Gud véd, hvorfor han ikke kan sige noget, der simpelthen ender med Fanden, det vilde spare ham Tid!
Ane smør' den, og han ta'er Maden med. Du véd, disse Voksdugsruller, man nu har ... Det ser ud, som gik han i Departementet. Og i samme Tone som den, hvori hun før havde talt om Aline Feddersens "Forstyrrelse", sagde Fru von Eichbaum: -Han gaar sine Ture om Morgenen, langs Søerne -Jeg hører ham ikke en Gang. Hvorpaa Generalinden sagde: -Ja, Morgnerne iaar, de er velsignede.
Hun saa' hele Personalet og Hr. Desgrais selv, der skaltede dobbelt højrøstet i sit Savoyard-Maal, saa det lød hen gennem hele Rummet: han vragede hidsigt mellem de mægtige, røde Kødstykker og slog det ævrede Smør op i Kasserollerne med de bare Hænder.
Hun havde om Morgenen sendt en Krukke Smør. Af Mandfolk var der ikke et eneste. -Fritz, sagde Moderen, paa min Fødselsdag ialfald vil jeg være fri. -Et eneste Mandfolk er nok til at virke forstyrrende paa Sladderen. Familjen Jespersen tog Plads midt i Lysthuset, hvor Fru Jespersen, uden at spørge, i et Nu, havde undersøgt Gaverne.
Dagens Ord