United States or Guyana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun slog Øjnene ned og syntes fuld af sød Forvirring. Men da hun atter hævede Blikket, var det for at bede Fru Herding laane hende noget Smør. Thi hun havde haft det kedelige Uheld, at hun havde glemt at faa Penge af sin Mand, før han tog til Byen. Og her ude holdt man jo ikke af at bede de Handlende om Kredit. Hun fik Smørret og gik. "Det var da en sød lille Dame," sagde Fru Herding.
Saa kunde der ingen Ting komme paa Bordet om Aftenen undtagen Smør og Ost i den gamle Krystalosteklokke. -Men Smørret maa være godt, sagde hun. Og hun udmalede, hvor Dugen skulde være hvid og hvordan Børnene alle skulde komme hver fra sit Arbejde og drikke The om Bordet, hvor hun sad, graa og stille og gammel, og var fattig. Thi Fattigdom var for hende en Slags drømmende Sorgløshed.
Moderen kom ind med The og Franskbrød, til hvilket hun havde kjøbt Honning i Voxkager og usaltet Smør for at gjøre os tilgode. Da vi havde spist, satte hun sig hen i en Krog i en underlig trekantet Lænestol med lodrette Sider; den var egentlig et Hjørnestykke af en tredelt Sopha, hvis #disjecta membra# vare fordelte rundt i Leiligheden. I dens Varetægt blundede hun næsten øieblikkelig ind.
-Det er nok daarligt, Deres Excellence. Hans Excellence, der kun hørte Ordet daarligt og troede, Hvidskæggen talte om sine Gigtknuder, sagde: Saa smør sig med det, jeg har givet ham; og han gik ind ad Glasdøren.
Og sikke Negle! Smør De dem med Pomade, Greve? De er da pænere end dine, Far! sagde Karen, der følte sig saaret i sine sarteste Følelser. Helmuth lo buldrende. Hun er sgu allerede væk, Vilde! sagde han. Jaja, det er maaske et Parti! Baronessen rystede misbilligende paa Hovedet: Saadant noget siger man ikke til Børn, Helmuth! Aa, Fanden, en Spøg! ....
I forrige Tider, da Tampen dandsede lystigt, nød man mugne Beskøiter, harsk Smør, sveden Grød og bedærvet Flesk med stor Appetit; Vandet raadnede paa de ikke altid rene Trætønder, og paa lange Søreiser gjordes det ofte nødvendigt at formindske Rançonen, for at Provianten kunde strække til de mange Mennesker; nu derimod ere Provisionerne af bedste Slags; der studeres paa at forøge dem med saadanne, som antages at kunne være Folkene gavnlige eller behagelige, der vaages med ængstelig Omhu over, at Spisetiden ikke forstyrres og dog er det ikke godt nok.
Ida havde det frosne Smør henne ved Varmen for at linde: nu var det svundet igen. Hun tænkte det nok, for hun havde hørt Hosesokker henover Loftet iaftes. Hun gik ind i Stuerne og hun begyndte at tage Stykkerne af Stolene og at tørre af, mens hun sagte flyttede den lille lavbenede Lampe fra Møbel til Møbel.
Frøken Jensen sad og græd i sin Krog. Det begyndte at blive mørkt, og tilsidst rejste hun sig og gik ud i Køkkenet. Hun tændte en lille Petroleumskoger og satte Vand over til Theen. Hun lagde en Dug over Hjørnet af Køkkenbordet og satte Brød og Smør frem foran den enlige Tallerken. Men alt mens hun gjorde det, faldt hun lange Stunder hen igen og tænkte paa ny paa Præstens Ord.
Øl? ... Nej Vin ... De kan give os, hvad De vil bare den bliver go' ... Og saa noget Smør og Ost og Dessert foreløbig ... Er Du gal jeg tror min Sandten, Du sover!" Birger havde sænket sit Hoved ned mod Bordet, lig en altfor safttung Blomst. "Det gaar ikke," sagde hans Kone. "Saa maa Du gaa ud og faa noget Vand over Hovedet. Hører Du ud med Dig!"
Jeg troede, at den begyndte med alvorlig Tilbedelse og Ærbødighed og at Herren, efter i Aarevis at have ofret Blomster og ydmyge Komplimenter og Brød og Smør ved Teselskaber, faldt ned paa det ene Knæ og erklærede sig 'Clara Maria, jeg tilbeder Dem, bliv min, og saa rakte man ham en lilliehvid Haand og bad ham rejse sig men det kan ikke være den Slags, som De mener, og De har endnu ikke forklaret mig, hvad Fristelser er?"